Gamle er unge, der er blevet ældre

For nylig stødte jeg (på Christiania!) på en interessant grammofonplade, som jeg ikke har været opmærksom på tidligere – formentlig bl.a. fordi jeg ikke har opfattet mig selv som en del af målgruppen for pladens indhold: ”Gamle er unge, der er blevet ældre” (1981).

Når jeg her skriver grammofonplade, skal det forstås helt bogstaveligt. Da jeg blev opmærksom på pladen, tænkte jeg umiddelbart, at den kunne jeg prøve at bestille på cd via biblioteket, fordi det er lettere at høre musik på den måde. Det kunne jeg bare ikke.

Albummet findes kun som grammofonplade og er aldrig blevet overspillet på cd, måske på grund af ophavsretmæssige grunde. I hvert fald var der ikke så meget at rafle om; hvis jeg ville høre pladen – og det ville jeg – var der ikke andet at gøre end at få gang i pladespilleren.

Og hvorfor var denne plade så blevet interessant for mig nu, når den aldrig havde været det tidligere?
Af to grunde: for det første har jeg efterhånden nået en alder, der gør mig til primær målgruppe for pladens indhold. Og for det andet bemærkede jeg i teksterne på pladecoverets bagside et navn, der for mig stort set altid er ensbetydende med høj kvalitet: digteren Jesper Jensen.

Af bagsideteksterne til pladen fremgik det, at Jesper Jensen havde skrevet teksterne til 6 af pladens 10 sange, mens Bente Frithioff var ophavsmand til de sidste 4 sangtekster. Desuden kunne jeg se, at en række andre fine musiknavne var involveret i projektet: Fuzzy, Theis Jensen, Ina Løndahl, Mads Winding, Poul Halberg, Nils Tuxen, osv.

Men først og fremmest var det altså Jesper Jensens navn, der fangede min interesse. Jensen er tekstforfatter på en række af pladeselskabet Agitpops mange fine socialistiske udgivelser fra 1970´erne, heriblandt ”Den første maj”, ”Skolesange”, ”Europasange” m.fl., og de plader har altid været centrale i mit musikalske univers.

Derfor var det for mig uhyre interessant pludselig at støde på en (for mig) hidtil ukendt plade med Jesper Jensen-tekster – og oven i købet en plade med adresse til min nuværende aldersgruppe: de gamle.

Esther Møller
Grammofonpladen ”Gamle er unge, der er blevet ældre” er udgivet af pladeforlaget Edition Wilhelm Hansen og er tilegnet lægen Esther Møller, som i 1981 udsendte en bog af samme navn som pladen, og som på pladecoverets bagside giver sangene på pladen nogle ord med på vejen:
”Pladen kan givet medvirke til at bygge bro mellem generationerne. Alle har noget at give: barndom og ungdom, munterhed og livslyst, de gamle og deres erfaring, oplevelser og selvironi. Og de midt i livsforløbet, forældrene, der både kan kigge bagud på ungdom og fremad til alderdommen, får stof til eftertanke”.

Esther Møller (1908-2003) var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen og blev efter krigen praktiserende læge med et stærkt socialt engagement. I sin praksis mødte hun mange gamle patienter, og det var især de gamles forskellighed og deres ukuelige livsmod, der hen ad vejen blev hendes hovedarbejdsområde. Sammen med en studiegruppe interviewede hun et stort antal ældre om deres forhold og problemer, og dette arbejde resulterede i 1981 i bogen ”Gamle er unge, der er blevet ældre”.

Der er naturligvis en grundlæggende forskel mellem en interviewbog og en grammofonplade med sange, så trods titelfællesskabet adskiller de to udgivelser sig radikalt fra hinanden. Interviewene med de gamle gav tekstforfatterne Jesper Jensen og Bente Frithioff inspiration til deres sangtekster; men eftersom man ikke bare kan overføre direkte fra et medie til et andet, afhænger kvaliteten af transformationsprocessen – dvs. de færdige sangtekster – af tekstskrivernes talent og inspiration i forhold til det givne emne.

Men her er der ingen grund til bekymring: Jesper Jensen svigter (som sædvanligt) ikke - og det gør Bente Frithioff for den sags skyld heller ikke, eller nogle af pladens mange øvrige medvirkende.

Sange om glæder og sorger
Pladens 10 sange beretter med både humor og alvor om de glæder og problemer, det giver at blive ældre: man får (hvis man er heldig) børnebørn, man kan se tilbage på et langt levet liv – og måske er der ligefrem mulighed for lidt ømhed og kærlighed her i livets efterår?

Samtidig lægger sangteksterne ikke skjul på, at det ikke er lutter lagkage at blive gammel, f.eks. når man skal krydse et fodgængerfelt, hvor lysene skifter alt for hurtigt. Musikken til nummeret ”Rød mand, grøn mand” fremmaner med sin raske rytme tydeligt den nervøsitet, der griber den gamle, som prøver at komme over gaden, inden lyset skifter.

Sangene om børnebørn undgår fint at falde i sentimentalitetsfælden, og et par sange som ”Sygeplejersken” (en stadig sørgeligt aktuel sang om underbemandingen på plejehjem og hospitaler, hvor der er alt for lidt tid til den personlige kontakt) og ”Spaniensturen” minder lytteren om, at man ikke behøver at glemme sin socialistiske indstilling, bare fordi man bliver gammel. ”Spaniensturen” handler således ikke om en af Farum-borgmesteren Peter Brixtoftes berømte/berygtede udflugter for pensionister til Mallorca i 00´erne, men er en ældre herres fortælling om dengang, han drog sydpå for at kæmpe imod Francos styrker i Spanien i 1936.

Hvis man ellers er i besiddelse af en grammofon, kan man trygt lægge ører til Jesper Jensen & Co.´s musikalske fortællinger om, hvordan det er at blive gammel – også selv om man endnu ikke selv er den direkte målgruppe for pladen. Husk i den forbindelse Bob Dylans ord fra den formidable sang om (bl.a.) alder og fordomme, ”My back pages” (1964): ”Ah, but I was so much older then/ I´m younger than that now”.