Olesen: Blues & Salmer

Peter H. Olesen er denne gået helt solo, for første gang i karrieren, på Blues & salmer, en samling viser og stilfærdigt bluesrockende sange, hvor Olesen’s kvaliteter med ord kommer til sin ret.

På sin vis kan Blues & Salmer betragtes som en debut – i hvert fald en solo-debut – for Peter H. Olsen. Nogen nybegynder er han nu ikke ligefrem – han har tidligere været en central figur i Greene, derefter den ene halvdel af Olesen-Olesen og de senere år sanger og sangskriver i De Efterladte. Alle som en relativt underkendte (i hvert fald i den bredere offentlighed), men kvalitativt stærke musikalske og lyriske projekter.

Men nu er Olesen så helt på egne ben, ud over musikalsk støtte i form af Mads Mouritz, Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) og jazz-kontrabassisten Niels Bo Davidsen, der alle hjælper til på diverse instrumenter, mens hovedpersonen selv koncentrerer sig om ordene. Men er der så noget nyt under solen?

Både og. Det er stadig i det store hele umiskendeligt Olesen’sk med lige dele melankoli og undren over livets genvordigheder og lysglimt. Men det er også som ordene og sangene, melodierne, er mere i centrum af lyden end i De Efterladte, hvor der også blev eksperimenteret mere musikalsk. Her er der ikke noget elektronisk fikumdik, men akustisk guitar, mandolin, mundharpe, kontrabas, med videre. Det giver på mange måder et mere roligt lydbillede. Her passer betegnelsen, som Peter H. Olesen selv hæfter på albummets indhold ganske godt: Nye danske viser.

Halvvejs i albummet er der det vel nærmest obligatoriske spoken word track i form af ‘Spørg mig om min melankoli’ (det fornægter sig ikke, at Olesen er digter også uden musik), men ellers er det blues, folk og stilfærdig rock, der er på albummets palet.

Rigtig blueset er det blandt andet på de to omgivende numre, ‘Letbitter blues’, og titelnummeret, og man kan ikke rigtig beklage sig over, at der ikke varedeklareres. Af de to er ‘Salmer & Blues’ den stærkeste med sit stilfærdigt mørke groove, hvor guitar og mandolin får lov at folde sig ud. Også ‘Der er en sten i min sko’, albummets næstsidste nummer, trækker på bluesens troper, i såvel tekst som musik.

Mere stilfærdigt og ‘vise’-agtigt er det blandt andet på albummets åbner, ‘Nattens sang’, en af albummets stærkeste sange, og på den ligeledes fine, stilfærdigt sørgmodige lukker, ‘Sorgens efternavn er savn’. Her synes jeg man kan mærke at Olesen er vokset som sangskriver i den alvorlige ende.

Olesen presser måske sin vokal lidt vel meget her og der på ‘Solskin i den blå stue’, hvor Skagensmalerne og det særlige lys, der findes på Skagen (og andre steder i Danmark) er omdrejningspunktet for sangen, mens den ganske stilfærdigt ferme ‘Højsommers blåmørke’ får et løft af korstemmerne. “Det er ikke altid sådan der er kaos i mit hoved/Det er ikke altid sådan der er uro i min krop/Det er ikke altid sådan/Men sådan er det nu i aften”. Det er godt skruet sammen!

Det bluesede og mere vise-agtige mødes blandes på ‘Begynder forfra’, mens Olesen lyder forelsket på ‘Skitser til en kærlighedssang (Vise til Lise)’ uden at det sådan bliver eksplicit, “det er bare skitser til en kærlighedssang”, som det lyder i omkvædet, men også en diskret formidling af hvad der næsten kan virke som stilfærdig forundring over at være del af et velfungerende parforhold, hvor den anden forstår én, selv om man måske ikke er specielt udadvendt eller fremme i skoene.

Vi finder også ‘Et svalt sted i skyggen af et træ’, der vel lyder næsten som man kan forestille sig på forhånd, når man har læst titlen og kender til til Peter H. Olesen som sangskriver. Det føler jeg efterhånden jeg gør, og på den måde føles det altid lidt hjemligt, når jeg lytter til en ny Olesen-plade. Et eller andet sted ved man hvad man får, og det er næppe (heller) her, at Peter H. Olesen bliver folkeeje. Nogle af hans bedste sange kunne nu ind i mellem godt fortjene lidt mere opmærksomhed, men mon ikke han fortsat er en relativt velbevaret hemmelighed når det bluesede støv fra Blues & Salmer har lagt sig?

En håndfuld stærke sange kunne godt gå hen og lande Blues & Salmer i den stærke ende af den Olesen’ske diskografi. Hvis du allerede kender og holder af Peter H. Olesen, så har du sikkert allerede tjekket albummet ud, men hvis ikke, og du er til “moden” og eftertænksom blues og viser, så er Olesen et af de bedste bud vi har her i landet.