Hils fra os derhjemme
Danmarks kystlinje er, set i forhold til landets areal, en af de længste i verden. Havet omkring os har altid haft stor betydning: vi er en søfartsnation og har været det siden vikingerne. Naturligt nok optræder havet ofte i de sange og viser, som er gået i arv fra generation til generation. Danmarks nationalsang taler om “salten østerstrand” og “bølgen blå”, og kongesangen skildrer en række søslag med kong Christian, Niels Juel og Tordenskjold i hovedrollerne.
Viser om skibe og søfolk fylder godt op i den nationale sangskat. Nogle er heroiske, andre er muntre (som Hartvig Seedorffs sømandsviser) og andre igen sentimentale, da de beskæftiger sig med sømandens evige hjemve.
Sangen her er af den sidste slags. De fleste kender den som “Hils fra mig derhjemme”, men den oprindelige titel er “Hils fra os derhjemme”, det fremgår af de første trykte noder fra 1922. Forvirringen er forståelig: i de to første vers begynder omkvædet med “Hils fra mig derhjemme” men i det tredje og sidste lyder det: “Hils fra os ...” Sangen er formet som en hilsen fra alle unge danske søfolk, som sejler ude på verdenshavene langt fra hjemmet. Og den, der skal overbringe hilsenen, er svalen på træk, som passerer over skibet.
Sangen fik premiere i Tivoli Revyen i 1922. Den populære visesanger Christian Gottschalch, også kendt som “Christian Folkekær”, stod på scenen ved et skibsrat, iført fuld uniform med hvid kasket. Teksten var skrevet af Ludvig Brandstrup, et hovednavn i dansk revy gennem årtier, og blev ledsaget af en fin melodi af Elith Worsing, vuggende og valseagtig, næsten en musikalsk gengivelse af et skibs rullen i dønningerne.
Selv om teksten handler om hjemve, er sentimentaliteten dog ikke så tyk, at tårerne skvulper over dørken. Det er en sang om en genkendelig følelse, udtrykt i et simpelt, folkeligt sprog. “Hils fra os derhjemme” blev da også hurtigt folkeeje. Peter Abrahamsen, Erik Paaske, Gustav Winkler, Poul Reichardt og mange flere har indsunget den, og den har været fast inventar i programmet Giro 413. Den bliver stadig sunget - uanset om det er “mig” eller “os”, der sender en hilsen til dem derhjemme.