Som en rejselysten flåde
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 var en begivenhed, som blev fejret overalt i landet. Det Kongelige Teater besluttede at lave en gallaforestilling med bidrag fra landets fineste kræfter. Teaterstykkets titel var Moderen - et eventyrspil i en prolog og syv billeder. Teksten skrev Helge Rode (ham husker ingen længere, men på den tid var han en anerkendt lyriker), og musikken var lagt i hænderne på Carl Nielsen, Danmarks førende komponist. Stykkets scener og handling er forlængst gået i glemmebogen, det meste af musikken ligeså; faktisk udkom det samlede partitur så sent som i 2007. Men Moderen indeholdt tre stykker musik, som har fået fast plads i vores musikalske arvegods.
I skuespillets første billede hører man “Tågen letter”, et blidt stykke for fløjte og harpe, en genistreg og vel nærmest Carl Nielsens kendingsmelodi. I tredje billede synger den gennemgående figur Skjalden en vise med titlen “Min pige er så lys som rav”. Og i slutningen af syvende billede istemmer alle på scenen “Som en rejselysten flåde”. Et udtryk for, at eventyret ender godt, det tabte land kan vende tilbage til Mor Danmark.
Moderen havde premiere på Det Kongelige Teater i januar 1921. Anmelderne tog godt imod stykket og fremhævede især musikken. Der havde de fat i den lange ende. Med “Min pige er så lys som rav” og den afsluttende “Som en rejselysten flåde” havde Rode og Nielsen leveret to sange, der lyste langt væk af klassiker og fællessang.
Især melodien til “Som en rejselysten flåde” er opildnende og indbyder til at synge med. De fire første linjer har frisk rytme som en march, hvorefter melodien strækker sig ud og bliver mere lyrisk, men hele tiden bevarer den en højtidelig klang. Her hører man, at Nielsen er symfoniker med store armbevægelser - men samtidig også, at han har komponeret enkle, folkelige viser, som er lette at huske og synge med på.
Rodes tekst er national helt ud i bogstavrimene. Det er en hyldest til Danmarks historie og mytologi, de danske landskaber, det danske sprog og de danske værdier. Hørt med nutidens ører bliver det måske for meget. Men man må huske anledningen: en fjerdedel af befolkningen, som i et halvt århundrede har været under fremmed herredømme, vender tilbage til hovedlandet. Det er en oplagt lejlighed til at gøre status over, hvad det vil sige at være dansk. Og en mere forelsket status end Rodes og Nielsens sang skal man lede længe efter.