Nye navne i Swedish Music Hall of Fame

Hvert år siden 2014 udpeger en jury én gang om året et antal navne til den svenske æresloge for fremtrædende populærmusikere siden 1920, Swedish Music Hall of Fame (SMHOF). Antallet af indvalgte varierer fra år til år, og i år er valget til logen faldet på 7 svenske musiknavne. Det bringer det samlede antal medlemmer i SMHOF op på 79.

De indvalgte musikskabere skal have debuteret for mindst 20 år siden, de skal have udført varige indsatser for svensk musik, og de skal have haft en betydningsfuld indflydelse på populærmusikkens udvikling i Sverige. Ellers er der ingen begrænsninger på, hvilke navne de skiftende juryer kan pege på som kandidater til årets indvalg i SMHOF – i hvert fald ikke officielt. Man må nok regne med, at der eksisterer en uudtalt regel om, at musiknavne fra den såkaldte progg-musik ikke kan udpeges til SMHOF, for æreslogen rummer ingen af disse musikere, som ellers var vældigt populære i 1970´erne og de følgende årtier. Men bortset fra progg-musikken er der frit slag for folkemusik, jazz, pop, rock, metal, hip-hop, osv.

De 7 nye indvalgte
De 7 indvalgte navne i SMHOF i 2024 hører hjemme i så forskellige genrer som popmusikken, rocken, punken, heavyrocken, visesangen, børnesangen og singer-song-writer-genren (hvis det ellers er en selvstændig genre). Der er altså en god spredning på de nyindvalgtes musikalske tilhørsforhold, og denne spredning er netop en af æreslistens udtalte ambitioner. Et vue over de indtil videre 79 indvalgte musiknavne afslører en mindre skævvridning i forhold til jazzmusikken, som ser ud til at være underrepræsenteret i forhold til de øvrige musikformers repræsentation i SMHOF. Men dels har alle de vigtigste jazzmusikere hen ad vejen fundet plads i det fornemme selskab, og dels hører flere af de 79 indvalgte navne hjemme både i jazzen og i andre musikgenrer (Stina Nordenstam, Povel Ramel, m.fl.).

Årets indvalgte i 2024 har karrierer af meget forskelligartet karakter og længde bag sig. Flest år på bagen har uden tvivl Alice Tegnér (1864-1943), hvis børnesange fra begyndelsen af 1900-tallet (”Mors lilla Olle”, ”Bä, bä, vitalamm”, m.fl.) knap nok kvalificerer dem til at opfylde kriteriet for æreslistens starttidspunkt, 1920. Men sangene har uden diskussion overlevet tidens tand og synges stadig af børn i mange lande, så på den baggrund er det vel rimeligt at medtage Alice Tegnér i en oversigt over betydningsfulde skabere af svensk populærmusik.
Ud over Alice Tegnér er gruppen Eldkvarn med en aktiv karriere på mere end 40 år nestor blandt de nyindvalgte musiknavne, og i betragtning af gruppens status og betydning på den svenske rockscene må dette valg siges at være absolut fornuftigt – omend en smule forsinket. Eldkvarn er aldrig slået igennem i Danmark, og gruppens ca. 25 albums har kun været forhandlet i meget ringe omfang her til lands. Men i Sverige er Eldkvarn et begreb, og gruppens forgrundsfigur Plura Jonsson er et kendt ansigt i musikpressen og i medierne hinsidan, selv om Eldkvarn ikke har indspillet ny musik i mere end 10 år. Bedre sent end aldrig kan man sige om gruppens optagelse i SMHOF.

Blandt de øvrige nyindvalgte æresmedlemmer er Lisa Ekdahl, der jo i modsætning til Eldkvarn er særdeles kendt i Danmark, og valget af hende til SMHOF må også siges at være helt på sin plads. Lige siden debuten i 1994 har Ekdahl haft en markant placering på den svenske populærmusikscene, og hun er ophavskvinde til en række sange, der stadig lever i bedste velgående: ”Vem vet”, ”Benen i kors”, mv. At hun så med sin spinkle lillepigestemme for nylig har kastet sig over at fortolke storladne soul- og rocksange (”Grand songs”, 2021) skal være hende tilgivet ved denne festlige lejlighed.

Freddie Wadling, som også blev indvalgt i æresgalleriet i år, er ikke min kop te, man han har været på banen i mange år og var et ret stort navn i Sverige indtil sin død for nylig. Gruppen Ace of Base og heavy-metal-gruppen Refused er heller ikke blandt mine førstevalg til en oversigt over betydningsfulde svenske musiknavne; men jeg forstår valget. Det er til gengæld mere end man kan sige om valget af singer-songwriteren José Gonzalez, som jeg aldrig har hørt om (trods en rimeligt stor interesse for svensk populærmusik), og som også kun med nød og næppe klarer optagelseskriteriet til listen om en karriere på mindst 20 år. Gonzales debuterede i 2003 og er efter sigende meget populær internationalt via sin musik til ”globale TV-serier og spillefilm”. Det er helt sikkert min egen fejl, at jeg aldrig har hørt om José Gonzalez; men valget af ham til SMHOF rejser et relevant spørgsmål vedrørende æresgalleriets repræsentativitet.

Indvalgte og fravalgte
Jeg har tidligere her på hjemmesiden skrevet om tilvalg og fravalg i forbindelse med SMHOF, og jeg har ikke altid været lige enig i de skiftende juryers valg af musiknavne. I starten af en æresloges eksistens vil markante udeladelser fra listen over indvalgte fremstå med større tydelighed end senere, hvor de efterhånden ganske mange indvalgte navne trods alt vil rumme en vis repræsentativitet for området. Derfor kan man vel også sige, at listen hen ad vejen med stor sandsynlighed bliver mere dækkende end i dens første leveår, hvor der uundgåeligt vil mangle en række store navne.

Det er altid lettere at pege på de 100 bedste udøvere inden for et givet felt, end det er at pege på de 10 bedste udøvere, fordi eventuelle fejlskud bliver udlignet ved den bredere dækning. Men det betyder jo ikke, at væsentlige mangler ved listen af den grund forsvinder, ligesom det ikke fratager en jury forpligtelsen til at gøre æreslogen så troværdig og så overbevisende som muligt. Derfor er en æresliste med mange optagne navne et tveægget sværd: på den ene side vil listen næsten naturnødvendigt rumme mange gode og oplagte valg, og det tæller på plussiden. På den anden side vil de mange repræsenterede musiknavne på listen få markante udeladelser og mangler til at træde tydeligt i relief og få læseren af listen til at tvivle på listejuryens dømmekraft.

Eller med andre ord: er optagelsen af den – mere eller mindre – perifere José Gonzalez sket på bekostning af inkluderingen af nogle mere relevante og optagelsesberettigede navne? Svaret på dette spørgsmål er (i år såvel som i tilsvarende sammenhænge de forudgående år) et klart: JA! Nu som før har juryen forbigået en stribe helt indlysende navne ved deres valg til SMHOF og har i stedet peget på nogle mindre betydningsfulde musiknavne – måske på grund af personlige præferencer, måske for at brede sig over så mange genrer og undergenrer som muligt, eller måske af en helt tredje grund. Og her taler jeg ikke om fraværet af progg-musikere som Mikael Wiehe og Totta Näslund; dem har jeg omsider opgivet at se på listen over Sveriges betydeligste populærmusiknavne gennem tiderne.

Min undren over årets gentagelse af tidligere års fravalg af vigtige svenske populærmusikere knytter sig til nogle oplagte navne, som jeg selv har fulgt gennem mange år, og som jeg positivt ved er meget store i musik-Sverige. Navne som Mauro Scocco, Peter Lemarc og Lars Winnerbäck hører til blandt toppen af rocken i Sverige og har gjort det siden 1980´erne eller 1990´erne. Alle musikglade svenskere kender de 3 navne og dukker talstærkt op ved deres koncerter – i det omfang, de nu fortsat giver koncerter. At vælge José Gonzalez til en æresloge frem for Lars Winnerbäck må i bedste fald kaldes proportionsforvrængning, og beslutningen siger ikke noget positivt om musikjuryens udvælgelseskriterier. Men det kan jo være, at Lars Winnerbäck bliver indvalgt i SMHOF næste år?

Der er naturligvis flere musiknavne end de 3 ovenfor anførte, man vil savne på æreslisten, afhængigt af ens musikpræferencer og kendskab til den svenske musikscene. Jeg selv kender ikke så meget til jazzmusikken og kan derfor ikke pege på oplagte udeladelser her fra de skiftende SMHOF-juryers side (måske bortset fra den folkekære jazzsanger Svante Thuresson). Til gengæld kan jeg sagtens få øje på, hvor der mangler navne inden for viseområdet, som jo traditionelt er vældig betydningsfuldt i Sverige. Når man har sagt Taube, Vreeswijk og Adolphsson, vil man næsten uvægerligt fortsætte med navne som Åkerström (både far Fred og datter CajsaStina), Sofia Karlsson og Göran Fristorp. Samt en række andre navne.

Andre ville formentlig pege på andre mangler på SMHOFs liste over indflydelsesrige svenske populærmusikere, end jeg gør, og det skyldes umuligheden af at opstille en 100% retfærdig og afbalanceret liste i forhold til interessefeltet. Noget sådant kan ikke lade sig gøre - hvilket ikke betyder, at man af den grund skal undlade at lave æreslister eller på forhånd skal opgive at opnå størst mulig repræsentativitet på listen. Slet ikke; den slags oversigter fungerer som inspiration og som lyttevejledninger for interesserede (og der er jo heller ingen sanktioner i forhold til skæve eller urimelige valg til oversigterne). Men kunne jury-medlemmerne dog ikke anstrenge sig en smule mere for at dele sol og vind lige på populærmusikområdet … Eller i hvert fald prøve at undgå de værste skæverter.

PS.
I øvrigt er alle velkomne til at indsende forslag til næste års indvalg af musiknavne. Jeg har selv gjort det et par gange; men fravalget af de navne, jeg gerne så optaget på æreslisten, skyldes jo ikke jurymedlemmernes ukendskab til navnene.