Manden på risten

Her står jeg hver aften på “risten”,
mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
uden ophold fra seks til to.

Manden, der synger disse linjer, er arbejdsløs i 1930’ernes København. Han har ikke noget sted at bo og heller ikke råd til mad, så han gør ligesom andre af storbyens hjemløse: stiller sig op ved bagindgangen til en restaurant for at tigge lidt rester. Og får han ikke noget, er der altid varmen og duften, der bølger op gennem risten fra køkkenet i kælderen.

... jeg får aldrig andet end lugten,
men af den kan man godt bli’ mæt.

Det passer jo ikke. Men det er ikke desto mindre denne tanke, hele visen om “Manden på risten” er bygget op over. En galgenhumoristisk konstatering af, at når de hjemløse ikke har noget at spise, må de blive mætte af duften fra de riges bord. Folkene på risten falder naturligt nok fra, som nætterne går og maven stadig er tom, men ideen er drevet helt derud, hvor fortælleren siger om en af sine venner:

Han misted’ en dag lugtesansen,
så han ebbede ud af sult ...

Visen bliver ekstra grotesk af fortællerens fokuseren på de positive sider ved situationen: han skal ikke trække i fint tøj, skal ikke give drikkepenge, har aldrig vrøvl med fordøjelsen og skal ikke have pelsklædte damer på slæb. Man kan undre sig over, at en vise, der er så sørgelig, kan blive så populær og elsket. Men det var den lige fra starten, hvor Carl Alstrup sang den i Apollorevyen i 1936, og i årtierne efter, hvor den fik mange ønsker i radioens Giro 413.

Alstrups tilbagelænede, næsten talte fremførelse lagde en resigneret ro over Aage Steffensens tekst. Melodien var ikke dansk; den stammede fra Michael Carr, en herre med en temmelig international karriere. Carr blev født i Leeds og voksede op i Dublin, inden han som ung drog til USA og ernærede sig som cowboy i Montana, pianist i Las Vegas og skuespiller i små filmroller. Som 25-årig vendte han tilbage til Dublin og begyndte at skrive country & western-sange. Han fik et stort hit med “South of the border” og et lidt mindre med “The wheel of the wagon is broken”, der på dansk blev til “Manden på risten”.