Alt om Sebastians sange

Dejligt; en monumental bog om vores monumentale sangskriver: Sebastian.

Sebastian, der siden 1971 har beriget vores popunivers med sine fabulerende og komplekse sange. Alligevel sange, der er gået lige ind i vores lyriske hjerte og blevet en del af vores historie.
Hvem kan ikke synge med på ”Ronja Røverdatter”? Og kender ”Du er ikke alene” og ”Romeo”? Og den mest voksne del af Danmark har hørt ”Lossepladsen bløder” og ”Hvis du tror du er noget”.

Rockjournalisten Erik Jensen har interviewet Sebastian gennem 2025 og gennemlyttet den store produktion. Resultatet er blevet denne vægtige bog, hvor Sebastian ifølge forlaget for første gang sætter ord på alt det, han indtil nu har lagt i musikken.

Erik Jensen udgav i 2019 en lignende bog om Kim Larsens store sangskat: Et livs sange – et år efter trubadurens død. 
Også her var det sangene, det drejede sig om. Men alligevel kom der mange ord med om manden. Hvilket også er tilfældet med nærværende bog.

Den hyggelige samtale
Bogen starter med en længere prolog, hvor vi hører om Erik Jensens og Sebastians samarbejde. Måneders samtaler er foregået i et lille mødelokale på forlaget. Her har Sebastian velvilligt fortalt om sine sange og modvilligt om sit liv. En modvillighed, der gennemsyrer bogen. 
Jensen fisker vedholdende efter udtalelser om mennesket Sebastian. Men en hyggelig fisketur, hvor der trods alt kommer småfisk på krogen. Det bliver samtaler, hvor Sebastian også viser sin ”overrumplende, filosoferende og let absurde humor”. Som vi i årtier har haft glæde af i de mange sange
.
Ikke første gang
”Sebastian – I aften vil jeg lede efter sange” præsenteres som sagt af forlaget som bogen, hvor Sebastian for første gang sætter ord på alt det, han har lagt i musikken. 
Erik Jensen nævner bagerst i bogen bøger, der er læst som inspiration. Heriblandt Torben Billes ”Sebastian – Når lyset bryder frem”, som jeg med stor interesse læste (og anmeldte), da den udkom i 2009.
Den har jeg fundet frem, og ved parallellæsning af de to bøger finder jeg sandelig mange lighedspunkter – og så godt som enslydende formuleringer. Sandsynligvis har den drevne Sebastian formuleret sine fortællinger ens. Både nu og overfor rockskribenten og vennen Torben Bille for 16 år siden. 

Så det er ikke helt første gang, vi kan læse om Sebastian. 
Både Bille og Jensen er særdeles velskrivende herrer. Billes sprog var storblomstrende; i forhold hertil er Jensens pen mere neddæmpet, men han forstår sandelig at dreje en underholdende og læseværdig historie. 

I koncertsalen – ikke i radioen
Første kapitel indledes med et øjebliksbillede af solokoncerten på Louisiana sommeren 2025. 
Her er en intens Sebastian. Stemmen bærer præg af mange års flittig brug; den sammenlignes med Tom Waits’ og Bob Dylans. En godt brugt Sebastian, men ifølge Jensen oplever Sebastian og hans publikum, at fællesskabet, kærligheden, loyaliteten er stærkere. 
Sebastian lever på scenen, det er her, han møder publikum. For samtidig konstaterer han, at han ikke spilles i radioen. Én af bogens gennemgående utilfredsheder: Sebastian kender sin værd og mener, radioen oftere burde spille hans numre.

De 40
Gennem 40 kapitler føres vi gennem Sebastians liv og hans store produktion. 40 nedslag, beretninger, historier – måske ligefrem røverhistorier? 
Tanken om Ali Baba og de 40 røvere ligger lige for. Sebastian liv og arbejde har det eventyrlige skær – både det orientalske, men sandelig også det hjemlige eventyr med mange paralleller til vores H.C. Andersen. 
Der også havde fantasi, var yderst produktiv – og ofte utilfreds med omverdenens manglende forståelse. 
Sebastian er selv flere gange helt med på dén sammenligning; kender sine styrker og også sit til tider vanskelige gemyt.

Sebastians barndom, som han ikke ønsker at dvæle ved, omtales alligevel, og vi får en drabelig historie om den onde stedmor og de uforstående omgivelser. En sand gyser, som gennem årene mere eller mindre gedulgt er brugt i sangproduktionen. Sebastian konstaterer knastørt, at han aldrig har fået professionel bearbejdning af barndommen. Til gengæld har vi fået en samling fantastiske, farverige, følsomme og finurlige sange.

Musikken er trippet
Kronologisk fører Jensen og Sebastian os gennem årtiernes plader. Og det bagvedliggende liv. 
Her er det ikke sex, drugs og rock’n’roll, der giver tonen. Men det flittige sololiv. Sebastian er i skiftende tidernes ånde i berøring med trips, men ingen tvivl: ”Musikken var jo mit trip”. 
I øvrigt et tæt parallel til Sanne Salomonsens liv, som vi lige har fået beskrevet i hendes eminente selvbiografi Det hele. Her er det også musikken, der giver hende livstrippet. Og vi siger tak.

 Imellem de mange kapitler får vi nedslag på enkelte, udvalgte sange, der får to siders beskrivelse. Her møder vi sange som ”Du er ikke alene”, ”Romeo” og ”I Danmark er jeg født”. 
Fra gennembrudspladen ”Den store flugt” fra 1972 får vi omtale af hele to numre – både ”Når lyset bryder frem” og ”Rose”. To af mine yndlingsnumre. 
En koncert med Sebastian i Svendborg 1975 står stærkt i min erindring. Og for rigtig mange er det de nærværende koncerter gennem et halvt århundrede, der huskes. Og med Sebastians nærvær gennem alle år bliver hans publikum også spredt ud over generationer. 

Musicals
De mange år, hvor al Sebastians energi blev brugt på musicals, har givet ham et endnu bredere publikum. Vi kan alle synge med på ”Ronja Røverdatter” og frydes ved Lis Sørensens underskønne ”Fuld af nattens stjerner” fra Skatteøen.   

I bogen hører vi – som i Torben Billes bog – om alle de genvordigheder, de mange musicalsamarbejder har givet Sebastian. Som selv har opsøgt de samarbejder, der kræver netop samarbejde og indgåelse af kompromisser. Noget, som ellers ikke står øverst på Sebastians to-do-lister. Hans veldefinerede perfektionisme skinner klart – han ved præcis, hvad han vil have. Men sådan er vores sociale verden ikke altid indrettet; herom får vi den aldrende mesters realistiske iagttagelser. 

Finale
Mod bogens slutning gennemgår de to herrer Sebastians nyeste plader, hvor vi ofte får en blanding af nye numre og genarrangerede ældre numre. Som hermed får et endnu bedre udtryk og åbner manges øjne for den ældre produktion – tak for det.
Til slut får Erik Jensen lov til at for første gang at besøge kunstnerens hjem. Her rundes lettere andægtigt af med snak om livet og døden. 
Bowie, Cohen, Larsen døde ’med støvlerne på’. Dét kan Sebastian også forestille sig. 
”Håber bare, det ikke ser for pinligt ud”. 

Slutteligt giver både Erik Jensen og Sebastian deres bud på hitlister over Sebastians sange og album. Hvis man ønsker at få et overblik over den samlede produktion, er disse lister gode bud på velresonerende playlister.
Desuden giver Jensen samtlige album 6-12 linjers omtale. En god oversigt, som vi alle kan have glæde af at ha’ ved hånden.

”Sebastian – I aften vil jeg lede efter sange” er en særdeles vægtig bog i dansk pophistorie. Jensen skriver, så det er en fornøjelse at læse. 
Bogen er en kredsen om den varme grød, for Sebastian ønsker ikke at give mere, end han selv har defineret. 
Hør musikken, det er den, det drejer sig om! 
Og her er nok at gå i gang med – og alle musikalske spektre er dækket. Fra det symfoniske brus i musicals til den enkelte, guitarbaserede ballade.
Jeg har gennemhørt Sebastians plader og endnu en gang glædet mig over de mange, ofte overraskende, perler. 

Et PS
Et personligt hjertesuk: Sebastian skrev den smukke sang ”Lazarus” til Ina Løndahls soloplade i 1973. Sangen bliver bare ikke nævnt nogen steder. Det har den fortjent – gi’ den lige et lyt.