Egentlig intet nyt over overfladen…

Jeg har gentagne gange skrevet: Det er altid godt, når der kommer en ny sangbog.
Og det mener jeg også denne gang, hvor denne, mindre sangbog har fået ekstraordinært megen plads i nærmest samtlige medier. Både i DR og TV2 nyhederne i bedste sendetid og i de trykte medier.
De sociale medier er nærmest eksploderet; på min Facebook har jeg læst mere end 1.000 kommentarer; det’ sandt.
Hvor hovedtemaet er i stil med ”rør blot ikke ved min gamle jul”.

For ”Børnesange for alle børn” er en sangbog med 19 traditionelle børnesange, hvor de to udgivere, musikerne Anna Lidell og Andreas Hemmeth, har ændret minimalt i teksten. 
De skriver på sangbogens bagside: ”I ”Børnesange for børn” bytter vi rundt på kønnene i en række klassiske børnesange. Det handler ikke om at tage noget fra nogen, men om at supplere klassikerne, så alle børn kan spejle sig i de velkendte sange”.

Men rigtig mange er netop faret til tasterne, da de føler, der bliver taget noget fra dem – børnesangguldet.

Lad os nu kigge på bogen med bagsideteksten in mente.
Der er ingen indholdsfortegnelse, så vi må bare bladre. Til gengæld er der til hver sang en enkel, farverig tegning af den ene af bogens forfattere, Anna Lidell. 

18 gamle -
Første sang er den tussegamle Mester Jakob. Kendt på utallige mange sprog. Men fælles er, at det drejer sig om en munk, en Mester (eller Frere, Bruder eller Brother), der sover over sig. Så er det lige meget, om han hedder Jakob, Jaques eller John. 
Her er Jakob blevet til Maja. Som dog stadigvæk er en Mester. Hvis ret skal være ret, er der nok ikke mange mestre, der hedder Maja. Men det er vel fuldstændig lige meget, hvis barnet, jeg synger for, er en Maja. Eller en Vera. Du skal stadig stå op, når klokken ringer. Men dér, hvor sangen tit bruges, er i større flokke, hvor det er muligt at synge i kanon. Så er det praktisk at synge blot eet navn. 
Når moderen synger barnet op, fordi det skal i skole, og det ikke vil, er det lige godt, om det er en lille Hans eller som her en lille Gry. Bogens forfattere kunne være gået videre og have ladet det være faderen, der sang. For næsten alle 19 sange er så gamle, at der ikke er ophavsrettigheder på. 

- og en enkelt ny
Tredje sang er en nyere sang; nemlig Jan Rørdam og Thomas Windings ”Tju bang, chokolademand”. Udtrykket ”Tjo bang chokolademand” har jeg altid opfattet som en fast remse. Men chokolademand bli’r her til Chokolade-Laila. Da vi kender sangen fra Alberte Winding, har jeg altid opfattet hovedpersonen som en pige. Som frejdigt også kan sige remsen ”tju bang chokolademand”. 
I et interview udtaler sangbogen forfattere, at der ikke er mange nye sange med, da tilladelserne ikke blev givet. 
Men Alberte gav lov til denne ændring. Så må vi jo regne med, hun har spurgt ophavsmændene, Sangen er som nævnt skrevet af Jan Rørdam og Thomas Winding, selvom man ofte ser Alberte krediteret for sangen.

Bland-selv
Selvfølgelig kan bageren i Nørregade være en kvinde, og når vi kommer om på femte side af ”Langt ud’ i skoven”, er det da en lille pige, der ligger på puden. Hvor svært ka’ det være?

Det kan blive lidt sværere, når vi går over sø og land og møder min gamle mor i stedet for ”en gammel mand”. Hvorfor skal forældrene nu blandes ind i det?

Konsekvensen er heller ikke hel god i ”En lille nisse rejste”. For her er det stadig verdens største mand, der søges. Det kunne have været ”verdens største menneske”. 

”Da gik hun ned til havet
Og stirred’ i det klare skær
Det er mig selv, jeg søger
Jeg er jo lige her!”

Hvad er hun så? Blevet til verdens største mand?

Syng!
Nå. 
Jeg synes stadig, det er helt fint med en ny sangbog. Men jeg behøver nu ikke at købe denne sangbog til et par hundrede kroner for at få de sangtekster, jeg vil ha’. Jeg fortsætter gladelig med at lave teksterne om til lige præcis ´der, hvor jeg er her og nu.
”Børnesange for alle børn” indeholder ikke noder. Dem må vi finde andre steder. 
Ligeledes er der ikke angivet oprindelig forfatter og komponist. Måske vil Jeppe Aakjærs arvinger betakke sig for, at det er Lærke, der sad på en knold og sang. 

Men det er udgivelsens fortjeneste, at vi lige har fået debatten om børnesange blusset op for en stund.  Hvor tusindvis af reaktioner er skudt helt ved siden af. Annika Aakjær har undrende sagt: ”Folks reaktioner på det her er sgu meget vilde…”

For alt i verden: Syng. Syng, som I altid har gjort. Den bedagede sangbog De små synger ER gevaldig gammeldags. Men så må vi skrive nogle flere, gode børnesange. Med gode tekster og med gode melodier, så de kan få fodfæste på det forholdsvis konservative marked: Børnesange. 
Hvor de bedste er dem, vi med glød i hukommelsen husker fra den tidligste barndom.