Fyn er fin – osse ifølge Sigurd

Så er der igen nyt fra Sigurd Barrett – denne produktive musikformidler, der år efter år skriver sange, sangbøger og bøger om rigtig mange og vidt forskellige emner. Sidste år udkom den gedigne to-binds sangbog Syng med Sigurd, hvor der til samtlige sange også var produceret en musikvideo.
Jeg har tidlige skrevet om blandt andet Sigurds Verdensatlas og Sigurds ABC. Og hver gang er det store projekter med både bogudgivelse, sangbog og CD.

Køb bogen, hør pladen
På opfordring fra Odense Symfoniorkester, der i år har 75 års jubilæum, har Sigurd Barrett nu udgivet ”Sigurd fortæller historier fra Fyn”, hvor han har bearbejdet en stor mængde indsamlede forslag og ideer fra fynske børn: Hvad er kendetegnende for din by, din egn? Det er blevet til 10 fynske nedslag, der naturligvis også hver har fået en sang. De er blevet udgivet i nodebog. Og alle sange er indspillet med Odense Symfoniorkester, børnekor – og naturligvis Sigurd Barrett som forsanger. CD’en kan selvfølgelig også købes i Sigurds velassorterede butik.

Og her er en rigtig Sigurd-pakke: ved hvert kapitel er der en QR-kode, som straks fører os til den indspillede version. Man skal dog ha’ sin musikplatform i orden; eksempelvis Spotify. Så er det lidt lettere i sanghæftet fra Dansk Sang: Her står simpelthen URL’en, og på hjemmesiden er der både den komplette indspilning med orkester og sang samt en klaverudgave uden vokal, som så kan bruges til sing-along. Nå ja, så kan vi jo egentlig spare købet af CD’en?
I foråret blev sangene opført forskellige steder på Fyn med fuldt symfoniorkester. Som jeg desværre ikke havde mulighed for at høre.

Og jeg siger det med det samme: jeg er en ægte fynbo, og derfor har jeg en særlig stor forventning til dette projekt.
”Sigurd fortæller historier fra Fyn” er en indbydende, rigtig bog med Jørgen Eivind Hansens fine farveillustrationer, der som vanligt er fortællende på en god, gammeldags måde.
I forordet får vi den personlige vinkel: Sigurd Barretts mor er vokset op i Nyborg og har bidraget med gode historier til denne bog. Og sammen med de mange ord og ideer indsamlet fra 3.500 fynske børn MÅ bogen simpelthen få en væsentlig grad af autenticitet – og det gør den.

Ny remse
Før vi går i gang med lokaliteterne, får vi en samlende fynssang med et omkvæd, som er tæt på remsen med de fynske købstæder. Den remse, som er kendt i årtier, og som også har byerne i rigtig rækkefølge. Det gælder ikke i Sigurds sang ”Odense, Bogense”. Her er kommet et par øer og større byer med, og så er Nyborg minsandten puttet ind i mellem Assens og Faaborg, hva’ er nu det for noget? Men pyt, for vi får en mundret rap-sang med en gevaldig name-dropping, altså lokalitets-dropping – ligesom i Keld Heicks tungebrækkende ”Ganløse, Vanløse”.

Nu får vi 10 kapitler med 10 lokaliteter, medfølgende sang samt aktivitetssider, som kan bruges af børnefamilier både før, under og efter det lokale besøg. Masser af gode ideer, som kan følges slavisk eller bruges som idébank – og måske diskuteres på bagsædet på fynsturen. Aktiviteterne er skrevet af Rasmus og Mette Kongstad Welling, der tidligere har lavet aktiviteter til Sigurd Barretts bøger.

Faaborg, Faaborg
Vi starter i Faaborg-Midtfyn. Faaborg-Midtfyn? Det er der altså ikk’ nowet, der he’er – si’r fynboen. Hmm, bogen lægger ikke godt fra land.
Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Faaborg kommune lagt sammen med fire mindre nabokommuner og fik det lidet afholdte navn Faaborg-Midtfyn. Men hvad; det bekymrer nok ikke ungerne i dagligdagen, og det er lykkedes Barrett at skrive en sang, hvor ordet Faaborg-Midtfyn faktisk klinger temmelig mundret … Vi får en lige-ud-ad-landevejen sang i stil med en sølvbryllupssang på melodien ”Den evigglade kobbersmed”. Og en typisk Sigurd med en del opremsning, så vi får mange detaljer og lokaliteter med – fra Egeskov til Avernakø. Og Nørre Lyndelse selvfølgelig; det er jo Carl Nielsens fødeegn.

I bogens fortælling får vi fine nedslag i kommunen, ofte med en fiktiv dialog, der gør sproget mere levende. Kapitlets medfølgende aktiviteter tager udgangspunkt i Horne Kirke, hvor der er gode ideer til at skærpe sanserne.

Kom i min butik
Herefter ta’r vi til Nordfyn, hvor vi både får overleverede anekdoter / vandrehistorier og historiske facts om inddæmningen i 1700-tallet. Og hvem har vi af kendte fra Nordfyn? Vi har da Smadremanden fra Otterup. Ham kender de voksne nok. Den tilhørende sang er en flot middelalderpastiche med tramp og repeterende omkvæd: ”Lang væk fra storby’n ligger idylliske Nordfyn.” Ja ja, Sigurd – vi ve’ alle, at det er Sy’fyn, der er idyllisk. Men sangen er faktisk flot – og let at synge med på, i stil med ”Der stode tre skalke”.
I aktiviteterne henvises her til ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie” og hans YouTube-kanal; gennem bogen er der flittig henvisning til Sigurd-produkter, det ligger jo lige til primærbenet.

H.C. og Mø
I kapitlet om Fyns hovedstad, O’ense, får vi en fin, indledende dialog, nærmest en sketch, der fra udbruddet ”Odin, se!” naturligt fører til … Odense. Her er lidt skæve betragtninger: Blandt byens prominente borgere finder vi bl.a. H.C. Andersen, Morten Korch og Mø. Hende er der nok flere børn, der kender, end Morten Korch eller Rasmus Rask. Og H.C. er kendt for digte, eventyr og… ham, der fandt på at flette julehjerter. Så ved vi det. Til gengæld hører vi ikke noget om de fatale byplanlægninger, der gennem årene har skæmmet byen.
Barrett har et lønligt håb om, at sangen ”Odense, Odense” forhåbentligt bliver sangEN for Odense. Det er da også en frisk, march-agtig sang. En sangtype, der har haft centrale placeringer i Højskolesangbogen i 100 år.

Gammelt og nyt
Fra Svendborg får vi et øjebliksbillede fra restaurant Svendborgsund, hvor forfatteren får en go’ gang biksemad. Jeg ser for mig den afsluttende rulletekst med ”Tak til …” For i bogen er der flere navngivne restauranter, og bogen er i det hele taget et flot turistfremstød for vores skønne ø Fyn. Vi dufter også til romantikken om Elvira og Sixten på Taasinge, men på en stille, sober facon. Der er jo på det sidste kommet nye oplysninger frem om episoden – det var vist ikke så romantisk, som vi allerhelst vil ha’ det.
Også i nærværende sangsamling viser Sigurd sin store spændvidde. Svendborgsangen er en herlig sømandsvals, mens sangen ”I hjertet af Kerteminde” er en disco-basker, men med en poetisk tekst direkte fra et barns fortælling om en blomst og en gren, som er et par – en blomstergren. Dog nøjes Sigurd ikke med det, vi får igen igen flere opremsende vers. Som nok er fint for kertemindeboerne, men næsten for meget for os udensogns.
Nyborgkapitlet er atypisk, her får vi børnenes eget digtede eventyr citeret ordret. Som har tråde til virkelighedens fund i 2016 af et 1.000 år gammelt guldkors. Elegant, og denne historie er også den centrale del af sangen ”Nyborg – li’ omkring år 1000”. I tillæg får vi her en lille sang om delfinen Delle, som huserede i Svendborgsund forrige år. Det er godt nok en såre enkel sang – en slags pausesang?

Go’e p’salker
Vestpå i Assens får vi også gode historier. Eller p’salker, som min morfar Anton Pe’ersen fra Horne sagde. Det betød, at det var en historie, som ikke nødvendigvis var sand – men den var go’! Den verdensberømte familie Trapp gemte sig under banken, mens tyske soldater ledte efter dem oppe i gaderne. Njae, det var altså i 1939, at den syngende familie var i Assens. Men det andet er selvfølgelig mere spændende. Og den berømte, fynske spise brunsvigerens oprindelse går ifølge bogen til 2. verdenskrig. Det er nok heller ikke heeelt rigtigt, men pyt; en go’ p’salke. Og i flg. Sigurd bor der flere YouTube-stjerner i Tommerup. Dér må jeg læse i Fyens Stiftstidende for at finde ud af, at det da er Robin og Samrita.
I Assenssangen er der go’ tungegymnastik: Hvor hurtigt ka’ du synge Assens, Assens, Assens, Assens, Assens?

Kend en langelænder
De fynske øer Ærø og Langeland får et kapitel og en sang hver. Ærøs er oven i købet en samba; det er vi ikke forvænt med på vores breddegrader. Sigurd får nævnt, at fire af hans syv børn har gået på Humble Musikefterskole, så Langeland har en varm plads i hans hjerte. Det gælder også for Grundtvig, som havde vigtige ungdomsår på den lange ø.
Han forelskede sig ”helt vildt i husets frue, Constance. ”Det går ikke, Grundtvig!” sagde Constance. ”Jeg er jo gift!””. Og det gik jo ikke. Og Grundtvig kommer minsandten ikke med i Langelandssangen; det gør til gengæld Langelandsfestivalen.
Tiende og sidste kapitel er om hængslet, døren, til Jylland: Middefart. Og her kan man få store isvafler i ”Skovgrillen”, og attraktionen bridgewalking beskrives nøje. Sangen er dejlig mundret med det gode omkvæd ”Der er rart / i Middelfart”. Og selvom der står ”Swing” over node, synger Sigurd den pænt, tydeligt og … lige.
Men han er en ekstraordinær ordekvilibrist, der får versefødderne til at gå efter hans fløjte.

Go’nat og tak
Nu er vi alle trætte efter en hæsblæsende Tour de Fyn, trætte og dejligt mætte.
Derfor er det vederkvægende, at Sigurd Barrett slutter med go’natsangen ”Nu skal alle folk på Fyn i seng”. Enkel og smuk melodi i vuggesangens 6/8. Sigurd har lyttet til Carl. Altså Carl Nielsen.

Igen en overbevisende pakke fra Sigurd Barrett, som naturligt nok især har interesse på øen i verdens midte: Fyn. Og udover de ordrige sange får vi en inspirerende tekst – og så oven i det hele fine aktiviteter til den kommende sommerferie.

Ja, Fyn er fin – også sammen med Sigurd Barrett. Jeg er te’fre’s.