Jacob Gade – en ærgerrig ener i dansk underholdningsmusik

Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage.
Eller halvgamle dage – i år er det 100 år siden, vi første gang hørte ”Tango Jalousie”. Dette inciterende violinstykke til en smægtende tango. Og stykket er ikke skrevet i Argentina, men såmænd i Danmark. 
Af Jacob Gade, som de fleste i dag forbinder med det prestigefyldte Jacob Gade Legat.
Men hvem var Jacob Gade egentlig?

Det får vi nu et overbevisende og underholdende svar på i musiker og forfatter Toke Lund Christiansens velskrevne biografi. Som er nr. 25 i forlaget Multivers’ oplysende serie om danske komponister.

Samtidig er den et nybrud med seriens tradition. De foregående 24 bind har primært omhandlet såkaldte klassiske komponister. De fleste bind er anmeldt her på Bibzoom.

Men nu bevæger vi os over i underholdningsmusikken, der historisk set altid har haft en lavere status end den klassiske. Heldigvis er der sket en radikal ændring; jeg siger, som mange andre også har sagt og siger: Der er god musik og der er dårlig musik. Ta’ Højskolesangbogen som eksempel: her står Carl Nielsen ved siden af Kim Larsen. Og lur mig; i næste udgave finder vi også Rasmus Seebach.

Carl og Jacob
Og nu kan vi læse om Jacob Gade.
Betegnende begynder Lund Christiansen forordet med et Heiberg-citat: ”Vist er der forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager”.  Der er forskel på de nogenlunde jævnaldrende Carl Nielsen og Jacob Gade. Men også ligheder. Begge voksede op i spillemandslægter på henholdsvis Fyn og på Vejlekanten, begge tog purunge med violinen til hovedstaden.    
Men ellers ingen forbindelse mellem de to. Det kan svinge sig op til, at Carl Nielsen på et tidspunkt bittert udtaler, at man dårligt kan leve af at være musiker, medmindre man har held med en foxtrot eller lignende.
Og denne foxtrot er sandsynligvis Jacob Gades hit ”Maggiduddi” fra 1923. 

Karl og Jacob
Første kapitel er et snapshot fra november 1956, hvor den feterede radiojournalist og forfatter Karl Bjarnhof interviewer Gade i hjemmet i Thorøhuse syd for Assens. De to stoute, selvbevidste herrer har en interessant samtale om Gades levede liv. Lund Christiansen nævner også den daglige flaske whisky, der leveres fra den lokale købmand. Og om Gades store formue, primært pga. hittet ”Tango Jalousie”. 
En lovende indledning til denne bog. 
Jeg tænker: Dét interview ville jeg gerne ha’ overværet. Og det er faktisk muligt; det godt 11 minutters interview er nu tilgængeligt via danskkulturarv.dk. 
Et herligt supplement til denne bog! 

Den underholdende historie
Denne bog er også herlig, fordi en musiker skriver om en musiker. Ikke en korrekt historiker, men en levende musiker, der – ligesom Gade – ikke er bleg for at komme med en god historie, måske på bekostning af den kedelige sandhed. Det betyder dog også, at jeg savner de ellers sædvanlige noter, så man kan se, hvor de forskellige citater kommer fra. Her må seriens redaktør have givet afkald på det videnskabelige islæt, men til gengæld fået en sprællevende og underholdende historie. 

Vi får et livagtigt vidnesbyrd fra spillemandslivet i Vejle, hvor Jacob Gades slægt har musiceret i generationer. Det hårde slid og den megen alkohol. Den 10-årige Jacob spiller til bal, og alle drikker punch med rigelig alkohol. Et hårdt liv fyldt med misbrug; Jacob Gade starter med at ryge som 7-årig.
Gades mål er at blive den nye valsekonge, og han sejler som 16-årig til København for at etablere sig i den pulserende hovedstad.

Fest
Toke Lund Christiansen giver os et malerisk billede af underholdnings- og restaurationslivet i København. Vi hører bl.a. om etablissementet ”Lorry” med det nye slogan ”Festligt, folkeligt og fornøjeligt”. Her kommer toneangivende kredse af intellektuelle levemænd: Drachmann, Herman Bang, Gustav Esmann, Peter Nansen. 
Jacob Gade med sin smægtende violin kommer højere og højere op i underholdningsmusikkens hierarki, hvor han som feteret orkesterleder har mulighed for at ansætte byens bedste musikere. Og sandelig ikke kun jævne musikere; flere etablerede, konservatorieuddannede musikere tjener en ekstra skilling ved at spille i disse orkestre. 

Børn
Jacob Gade starter et samliv med skuespilleren Elna From. Seks stormfulde år – fyldt med fest og utroskab. Og parret får tre børn, der alle bliver placeret uden for hjemmet. I flg. Toke Lund Christiansen et mørkt kapitel i Gades liv; ”Gade opfattede børnenes situation som en bortadoption. Vi finder få tegn på, at han engagerede sig i deres opvækst”. Trist.   

Kvalitetskompositioner
Sideløbende med sine mange engagementer er Jacob Gade flittigt komponerende. Naturligvis lettere stykker, der passer til hans orkestre – og som kan sælges. Men i flg. Lund Christiansen af væsentligt lødigere kvalitet end gennemsnittet. 
Vi får fine analyser af flere af Gades kompositioner. Jeg ville gerne have haft nodeeksempler, men de er fravalgt i denne bogserie. Så dem må jeg finde andet steds.

Til U.S.A og tilbage igen
I 1921 rejser Jacob Gade til U.S.A. og får først stilling i et 80 mands symfoniorkester i en biograf med plads til 5.300 tilskuere. Herefter vinder han plads i National Symphony Orchestra. Og tjener gode penge.
I Danmark arbejdes der på en stilling til Gade, og han bliver nu leder af Paladsteatrets biograforkester indtil 1927, hvor ”stumfilmens epoke i realiteten var slut”. Vi får en interessant beskrivelse af stumfilmorkestrene og deres virke. I Gades orkester var ind i mellem kapelmusikere; her er velkendte navne som Martellius Lundquist og Launy Grøndahl. 
Efter succesen med foxtrotten ”Maggiduddi” er økonomien fremragende, og vi får nu kapitlet med ”Tango Jalouisie”. Her er mange gode historier om dens oprindelse; Gade forstår at sælge varen med den bedst mulige historie. Han er også skrap til at sikre sig ophavsrettighederne, og der er flere konflikter og retssager herom i Gades liv. 

Det bliver til flere rejser til U.S.A., hvor Gade forstår at passe sin velkørende forretning.
Som kapitlets sidste sætning må Toke Lund Christiansen lige bemærke, at når DR Symfoniorkester i dag skal spille et ekstranummer, står valget mellem Nielsens Maskerade-ouverture og… ”Tango Jalouisie”

Jacob Gade Legatet
I Gades sidste leveår får han etableret en fond med et legat, hvor al overskuddet fra hans kompositioner – og primært ”Tango Jalouisie” – skal gå til unge, talentfulde musikere. I legatbestyrelsen har biografiens forfatter siddet siden 1984, så denne bog er fint i tråd med fondens formål: at udbrede kendskabet til Jacob Gades musik. 
Sidste kapitel er også en lovprisning af mønsterbryderen Jacob Gade, der formåede at kæmpe sig op gennem den musiske verden. Og var sandelig medvirkende til at give underholdningsmusikken en mere retfærdig placering i musikhistorien.   

Toke Lund Christiansens biografi er en tiltalende og underholdende bog – skrevet netop på den måde, underholdningsmusikerens biografi skal skrives på. Men stadigvæk vil jeg altså gerne ha’ et lidt bedre noteapparat, så vi også kan få lov til selv at læse videre de rigtige steder. 

Jeg er spændt på de kommende bind i serien om danske komponister. Vi mangler stadig mange klassiske komponister, men mon vi også når til komponister som Kai Normann Andersen og Bent Fabricius-Bjerre?
Vi får se.