Jens-Emil Nielsen: 90'er rock - Dansk rock 1990-2000

Jens-Emil Nielsen: 90’er rock – Dansk rock 1990-2000. Bogforlaget HER&NU, 2015

Så har vi atter årstiden, hvor der kommer en ny bog i Nielsens nydelige serie.

Forfatteren og journalisten Jens-Emil Nielsen har tidligere udgivet bøger om dansk rytmisk musik: Rock’n’roll – musik eller galskab?, Pigtrådsmusik (1960-1966),  Beat & folkemusik (1966-1970),  70’er rock (1970-1980) og 80’er rock (1980-1990). Fine bøger, der på forholdsvis få sider giver et godt overblik over periodens musik i Danmark.

Lad mig igen sige det med det samme: Jens-Emil Nielsen har gjort et beundringsværdigt, flittigt forarbejde.

På godt 100 sider får vi de vigtigste informationer om årtiets vigtigste navne på den danske pop/rockscene – der er mere end 60 artikler. Informationer, der er indsamlet primært fra årtiets vigtigste musikblad: Det gratis, aarhusianske GAFFA. Derudover citerer forfatteren fra noterne i opsamlingsplader, fra dagbladsanmeldelser og fra de efterhånden mange musikbiografier, der er udkommet om 90’ernes kunstnere, og som også er anmeldt her på Bibzoom.

Rock er …

At kalde bogen 90’er rock vil få den vanlige diskussion i gang: Hvad er det nu lige, rock er? For i dette yderst pluralistiske årti er de danske topnavne blandt andre popnavnene Aqua, Whigfield og Me & My og rå rappere som Humleridderne og Jokeren.  Og store sangerinder som Marie Carmen Koppel og Caroline Henderson er ikke lige det, jeg vil kalde for rock. Men pyt – jeg opfatter her definitionen ”rock” meget bredt og tænker ”rytmisk musik”.

Jens-Emil Nielsen er i forordet helt på det rene med, at årtiets musik ikke lige er dén musik, der står hans hjerte nærmest. Derfor er dette også sidste bog – 00’erne må andre skrive om.

En ærlighed og soberhed, der gennemstrømmer hele bogen. Her er de koncise oplysninger om musikken; Nielsen navigerer behændigt uden om personfnidderen. At Maria Montell havde en royal kæreste må siges også at have betydet noget for hendes musikalske karriere, og derfor nævnes det naturligvis.

Jeg kunne have ønsket mig, at bogen havde benyttet sig af flere nutidige interviews, da næsten alle musikerne jo er træfbare i dag. Det nævnte jeg også i forbindelse med de tidligere bøger, men det er en klar linje fra forfatteren, og det er så vilkårene. Så må man dykke ned i de biografier, der er kommet samt tjekke de mange musikerhjemmesider, som der også henvises til i de enkelte artiklers afslutning.  

Rock i går og i dag

Når nu det er den sidste bog i serien, er de fleste musikhistorier også ført op til i dag. Det har i de tidligere bøger været et klart benspænd, at årti-rammen har måttet hakke og klippe nogle kunstnerkarrierers hæle og tæer.

Enkelte kunstnere figurerer i både 80’er rock og 90’er rock, eksempelvis Thomas Helmig. Popprinsens kontrafej pryder også begge bøgers forsider – oven i købet på præcis samme, centrale plads. Til gengæld er artiklen ikke ført helt frem til nu; 2015 er jo et slags Helmig-år med hele to biografier og en succesfuld soloturné.

Dizzy Mizz Lizzy-artiklen fortæller også om Tim Christensens efterfølgende solokarriere, men ikke om gendannelsen af Dizzy. Måske har forfatteren på et tidspunkt overvejet en bog om 00’erne og forberedt artikler om eksempelvis det revitaliserede Dizzy Mizz Lizzy?

Men hatten af for, at Jens-Emil Nielsen med 90’er rock sætter punktum for sin fine serie. En serie, der startede med den spæde rockstart i Danmark og de bevægende 60’ere, hvor forfatteren – og mange af læserne – var unge og var til stede i musikken. Siden blev det mere og mere en samtids- og nutidshistorie, hvor mulighederne for at finde førstehåndsberetninger andre steder er væsentligt større. Og hvor forfatterens bevæggrunde har bevæget sig fra det passionerede con-amore-projekt til den professionelle skribents arbejde.

Det er sandelig et stort stykke arbejde, der ligger i denne bogs research og gennemtygning af enorme mængder af artikler og baggrundsmateriale. Nielsen har blandt andet nærlæst og nærkigget tv-serien og bogen Husker du? fra Danmarks Radio, som er et unikt stykke dansk musikhistorie i ord og levende billeder.

En stor tak til Jens-Emil Nielsen, der har bidraget til, at vi endnu mere overbevisende kan sige: ”Ja, vi husker”.