Jørgen Plaetner – hvem var det nu, det var?

Vi er nu nået til imponerende nr. 26 i denne fine bogserie om danske komponister. Og i min verden nok et af de snævreste bind, nemlig om Jørgen Plaetner, der primært komponerede elektronisk musik.
Men som jeg også husker som komponist til en sang i Højskolesangbogen, nemlig til Thøger Larsens tekst ”Nu hælder Europa mod syd”. Plaetners melodi fra 1982 kom med i 17. udgave fra 1987. Og en af mine venner kunne fortælle mig, at Plaetner var stadsmusikant i Holstebro. Siden er jeg ikke stødt på navnet.
Men det bliver der sandelig rådet bod på nu med denne bog, der oplyser mig om et lidet kendt område – den elektroniske musik.

Jonas Olesen har skrevet en letlæst bog, der giver novicer et grundigt indblik i den elektroniske musiks danmarkshistorie. Olesen, der er uddannet på DIEM – Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling for elektronisk musik – har også skrevet den monumentale bog ”Pionerer og outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-80”, der udkom for tre år siden. 

Elektronisk og akustisk
Komponisten Else Marie Pade er det største navn indenfor dansk elektronisk musik. Så stor, at hun i følge forfatteren har skygget for andre som Fuzzy og Bent Lorentzen. Som der dog er kommet bøger om nu; i nærværende serie udkom bogen om Lorentzen i 2021.

Og her har vi bogen om Jørgen Plaetner. Mon der også er en bog om Fuzzy på vej?
Ved hjælp af Plaetners store arkiv og samarbejde med hans nærmeste medarbejder Harald Villemoes har Jonas Olesen skrevet en ”kortlægning og formidling af Jørgen Plaetners musik og aktiviteter”. I ovennævnte bog om dansk elektronisk musiks historie får Plaetner naturligvis den fortjente plads, men nu hører vi også om hans akustiske kompositioner. Og om hans stilling som stadskomponist, vel den første af slagsen i nyere tid.

Fra konservativt konservatorium til nytænkende Darmstadt
Jørgen Plaetner bliver født i 1930 og kommer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 19-årig. Her har han gode undervisere, men Plaetner og hans hovedfagslærer Bjørn Hjelmborg er ikke et godt match. Konservatoriet har på det tidspunkt en såre konservativ indstilling med ringe plads til nye ideer. 
Til gengæld besøger Plaetner feriekurserne for ny musik i Darmstadt flere gange, hvor navne som Stockhausen, Boulez og Adorno underviser. Især oplevelsen af Stockhausens værk ”Gesang der Jünglinge” i 1956 får stor betydning for Plaesner. Han skriver fire klaversonater, der gennemgås grundigt af Jonas Olesen, og flere anmeldelser gengives. 
Generelt har Olesen foretaget en grundig research, og virkelig mange anmeldelser gengives.

De åbne værker
I 10 år bliver basen Kalundborg, hvor Plaetner underviser på gymnasiet og på blindeinstituttet. I hjemmet indretter han Danmarks første private studie til elektronmusik. Herfra viser Danmarks Radio en tv-udsendelse, der viser en pædagogisk, rolig og eftertænksom komponist. 
Vi får forfatterens grundige gennemgang af flere af Plaetners elektroniske værker. Værker, som kan høres på den plade, der udkommer samtidig med denne bog. Men flere af Plaetners værker kan også tilgås gratis på internettet. Her har jeg med stor interesse lyttet til flere. 
Hold da op, det er ikke dén musik, jeg har hørt i årevis. Jeg mindes en stor oplevelse, jeg havde med Gunnar Møller Pedersens elektroniske værker på Svendborg Statsgymnasium. Og det er altså 50 år siden… 
Plaetner skriver også elektroniske værker, hvor jazzmusikere medvirker på deres akustiske instrumenter. Og særkendende for Plaetner er, at han opererer med ’åbne værker’, hvor andre (komponister) er velkomne til at arbejde videre med musikken. For Plaetner er det et opgør med den geniale ener – alle har mulighed for at deltage.
Ligeledes er han også opmærksom på at have levende musikere til koncerter med elektronisk musik, så der er noget performativt. 
Jørgen Plaetner er et åbent og nysgerrigt menneske, og deltager gerne i vilde Fluxus-festivaler. Her nævnes herlige eksempler. En koncert består af i at køre publikum i bus til Ringsted og sætte dem af. Så må de selv finde hjem … Det var dén ”koncert”.

Danmarks kedeligste by
I 10 år bliver basen Holstebro, hvor Plaetner formår at skabe en stilling som stadsmusikant. Byen har tidligere haft prædikatet Danmarks kedeligste by, og det vil politikerne gøre noget ved med en særdeles synlig kulturpolitik. Nyt teater, indkøb af Giacomettis skulptur ”Kvinde på kærre”, der i folkemunde hurtigt omdøbes til ”Maren i kæret”. Og etablering af musikskole og elektronisk musikstudie. 
Her får Plaetner spændende år; for mig bogens mest interessante kapitel. Men han har voksende konflikter med samarbejdspartnere, og det ender med en fyring.   

Sidst i Sverige
Plaetner flytter til Småland, hvor han hurtigt får gode relationer og føler sig hjemme i komponistgruppen Media Artes. Efter Holstebrotiden komponerer Plaetner stort set for traditionelle instrumenter. 
Ja, han har været desillusioneret, men ikke bitter, og han dør i hjemmet i Sverige 2002.

Marginaliseret outsider eller pragmatisk idealist?
er overskriften på denne bogs afsluttende kapitel, hvor forfatteren gør status over Plaetner som komponist for en lille kreds. 
Else Marie Pade har posthumt fået en større udbredelse. Olesen spørger, om det samme vil ske med Plaetner. Jeg tvivler på et bredt comeback, men denne sympatiske bog giver sandelig alle mulighed for at orientere sig om Jørgen Plaetners musik. Og få hørt nogle af hans mange kompositioner, som heldigvis er tilgængelige. 

Måske er det betegnende, at Plaetners melodi til Thøger Larsens tekst er gledet ud af Højskolesangbogen for at give plads til Erling Lindgrens mere sangbare melodi.

Men beundringsværdigt, at forlaget Multivers’ serie om danske komponister favner et så bredt spektrum, tak for det.