Genrer


Kopier og klassikere 8: The Man Who Sold the World
Kopi. Selve ordet får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange musikere, anmeldere og publikummer. Kopien er sangskrivningens uægte barn, som ikke diskuteres, medmindre diskussionen handler om ophavsret, profit og YouTube. 10 mandage præsenteres du for forskellige versioner af berømte sange og deres – nogle gange mere kendte - kopier.
Da Nirvana overgik Bowie
Velkommen til den ottende artikel i serien om kopier og klassikere. Denne gang skal vi se nærmere på et David Bowie-nummer, som tilsyneladende er blevet mest kendt i Nirvanas version. Der er tale om "The Man Who Sold the World", der første gang blev udgivet i USA i 1970
Trippet instrumentvalg
Bowies originalversion af nummeret besidder på den instrumentale side en trippet blanding af spanske og elektriske guitarer, og klassisk spansk strumming, i kombination med fingerspil på instrumenter, der sender tankerne til Indien, ryatæpper og den mystiske orient.
Indhyllet i et væld af effekter
Hele herligheden præsenteres med percussion i stedet for det traditionelle trommesæt, og afrundes naturligvis af Bowies fabelagtige vokal indhyllet i et væld af samtidens bedste effekter og harmoniske korflader.
Fra Indien til Nirvana
På Nirvanas 1993-optræden MTV Unplugged spillede gruppen for første gang deres version af nummeret, som siden har ligget højt på både amerikanske, canadiske og europæiske hitlister. Cobains rockede og rolige vokal komplimenterer det oprindelige nummer og sætter sammen med den enkle rockinstrumentering nummeret ind i en ny kontekst, tidsalder og genre.
Nirvana større end Bowie
Nirvanas version blev et kæmpe hit, sågar så stort, at Bowie efter Nirvanas succes med sangen oplevede at teenagere kom hen efter han koncerter og sagde det var fedt at han spillede Nirvana. Efter sigende bad Bowie dem om at fucke af og tage sig sammen.
Ambivalent kompliment
Tænk sig at have skrevet et verdenskendt hit og så blive komplimenteret for at kopiere en flok 20 år yngre grunge-fyre, der med deres cover af dit nummer har ønsket at hylde din fede sangskrivning. Uanset hvad, er både Bowies oprindelige version af nummeret og Nirvanas cover virkeligt fede. Vil man dykke dybere kan man med held tjekke LULUs 1974-version ud eller unde sig selv et bekendtskab med Električni Orgazam's 1983-version.
Du kan læse introduktionen til artikelserien Kopier og klassikere herDu kan læse om artikelseriens første covernummer, I Will Always Love You
Du kan læse om artikelseriens andet covernummer, Das Modell
Du kan læse om artikelseriens tredje covernummer, Tainted Love
Du kan læse om artikelseriens fjerde covernummer, Personal Jesus Du kan læse om artikelseriens femte covernummer, Do You Wanna Dance Du kan læse om artikelseriens sjette covernummer, Hallelujah
Du kan læse om artikelseriens syvende covernummer, Love Will Tear Us Apart