Lad os være nænsomme

Kongens nytårstale 2025 fokuserede på nogle forudsigelige emner – krigen i Ukraine, årets besøg i Grønland, mv. – og på nogle knap så forudsigelige emner, heriblandt behovet for flere håndværkere(!?). Og så indeholdt talen midt i det hele et pudsigt lille indslag om at være kærlige mod vores næste, også selv om vi måske ikke har så meget lyst til det: ”Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme”, sagde kongen - både over for dem, ”vi har valgt til i livet, og dem vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen”.

Det er det indslag i talen, jeg selv har spekuleret mest over, for hvad betyder det, at vi skal være nænsomme? Er det Jesu ord om at vende den anden kind til, man kan spore i formuleringerne? Nej, ikke rigtigt, for kongen sagde jo ikke, at vi skal bøje af og være eftergivende. Men hvad så? 

Ulla Terkelsen mente i sin analyse af talen, at ordene om at være nænsomme handler om, at vi skal tage stilling og vælge moralsk i skismaet mellem rigtig og forkert. Men det kan efter min mening næppe være korrekt, for det er stort set det modsatte af, hvad kongen sagde. At vælge side kan umuligt være ensbetydende med at være nænsom over for omverdenen, også dem vi tager afstand fra. I den kristne kontekst, kongens ord indgik i, må formuleringen vel nærmest betyde, at vi ikke skal dømme andre for hårdt, men i stedet forsøge at forstå dem. Eller hvad? Der er noget at tænke over.

Nænsom og gentle
”Nænsom” er et ord, man ikke hører ofte i dagligdagen, og det er en skam, for det er et positivt ladet ord, fuldt af blidhed og ømhed. Ordbogen har en række synonymer for det at være nænsom (dvs. ikke at nænne at gøre noget skadeligt), bl.a. mild, forstående, hensynsfuld, overbærende, skånsom. De er lutter fine ord, som man bør søge at leve op til i sin omgang med andre mennesker, også selv om disse måske ikke har gjort sig fortjent til det. ”Den, der overvinder sig selv, er større end den, der indtager en stad”, lyder det i Salomons Ordsprog, og det er en smuk morale at indføje i en nytårstale – hvis det altså var det, kongen sagde og mente. Talen blev som omtalt ovenfor ikke forstået ens af alle lyttere.

Det er altid en god ide at henvende sig til kunsten, hvis man vil prøve at forstå komplekse forhold. Man finder dog ikke umiddelbart megen hjælp i rock- og popmusikkens verden, hvis man vil forstå kongens tale. Det er svært at finde danske sangtekster, hvori ordet ”nænsom” indgår, og hvis man forsøger at kaste ordet ud i luften (dvs. ud på internettet) i forbindelse med søgen efter musikalske sammenhænge, som involverer nænsomhed, står AI parat med en forklaring om, at det nok er ordet ”ensom”, man leder efter, og at dette ord indgår i en masse sangtekster. AI kender ikke til ordet ”nænsom” i sammenhæng med musikkens verden; men det er nok ikke så mærkeligt i forbindelse med et fænomen, som tror, at det er Kim Larsen, der har skrevet ”Svantes svanesang” fra ”Svantes viser”. Sic!

Man kunne måske have forestillet sig, at AI kunne være kommet i tanker om, at en af vores kendteste og mest folkekære sangerinder, Daimi, faktisk hedder Gentle til efternavn, og at ”nænsom” nogenlunde præcist kan oversættes til ”gentle” på engelsk. Men det ville nok være for meget forlangt, at den kunstige intelligens skulle kunne associere fra dansk til engelsk. Så er det til gengæld godt, at den menneskelige intelligens kan få den slags associationer og desuden kan komme i tanker om en masse sange, der handler om at være ”gentle”.

En af de mest kendte af disse sange – i hvert fald den, der først dukker op i undertegnedes bevidsthed – er John Hartfords ”Gentle on my mind”, som han selv indspillede i 1967, og som Glen Campbell efterfølgende fik et stort hit med. De to versioner af sangen opnåede tilsammen 4 Grammy Awards i 1968 og er siden blevet indspillet af en meget lang række musikere: Frank Sinatra, Elvis Presley, Aretha Franklin, osv. I 2008 blev sangen indvalgt i Grammy Hall of Fame, og det er blevet anslået, at ”Gentle on my mind” er den næstmest spillede sang overhovedet i amerikansk radio. Det var virkelig en klassiker, John Hartford skrev i 1967; men hvad handler sangen om – ud over titlens blide minder?

John Hartford udtalte i 1980, at han ikke selv var helt klar over, hvad hans sangtekst egentlig handler om, og at forskellige lyttere måske vil udlægge tekstens ord forskelligt. Sangen er en slags ”word movie”, sagde Hartford, med billeder og sanseindtryk, der glider ubesværet over i hinanden og tilsammen skaber en stemningsfuld helhed. Men selvfølgelig betyder Hartfords ord i sangen også noget. 

Teksten fortæller om en rodløs person, der nødigt vil binde sig til nogen eller noget, men som er glad for at vide, at han altid kan komme tilbage til den kvinde, han åbenbart ikke kan finde ud af at leve fast sammen med. Hun er altid med et sted i hans erindringer, og det er han både glad for og tryg ved. En noget eksklusiv holdning til parforholdet, kan man (med rette) mene; men sådan lyder altså udsagnet i den iørefaldende og multiprisvindende sang: ”I still might run in silence, tears of joy might stain my face/ and the summer sun might burn me `till I´m blind/ but not to where I cannot see you/ walking on the back roads, by the rivers flowing gentle on my mind”.

Nænsomme kvinder og mænd
En sang, der stemningsmæssigt minder en del om “Gentle on my mind”, er Gib Guilbeaus “Your gentle ways of lovin´ me”, som The Byrds i 1969 indspillede til gruppens LP ”Dr. Byrds & Mr. Hyde”. Ligesom John Hartfords sang handler Gib Guilbeaus countrysang om en mand, der tænker på sin elskedes blide måde at elske ham på: ”your gentle ways of lovin´ me”. De to er ganske vist ikke kærester længere, og hun er langt væk nu; men han kan stadig finde ro og varme ved at tænke på hendes blide – nænsomme – kærlighed, som han aldrig har mødt magen til siden hen.

I sangteksterne er det som oftest en kvinde (eller eventuelt naturen), der får hæftet prædikatet ”gentle” på sig, og det er måske meget naturligt. Det er typisk kvinder, man forbinder med ordet, som f.eks. i The Kinks´ ”Act nice and gentle” (1967), hvor sangens jeg-person er ligeglad med udvendig staffage og unødvendig luksus – bare hans kæreste vil ”act nice and gentle to me”. Pat Boone har skrevet en sang med titlen ”Give me a gentle girl” (1957), og Frank Sinatra har sunget sangen ”Every man should marry” (1949) med linjerne: ”He needs someone soft and gentle/ to give his dream a start”. Osv.

Men mænd kan naturligvis også være blide og nænsomme, som man f.eks. hører om det i Bobby Troups sang ”Their hearts were full of spring” (1957), der bl.a. er indspillet af The Beach Boys i forskellige sammenhænge (én af versionerne sågar med en alternativ tekst). Sangen fortæller om et par, ”gentle boy, tender girl”, der blev ved med at elske hinanden hele livet igennem, indtil de døde og blev begravet side om side. Og der, hvor de nu ligger begravet, vokser der violer hele året, ”for their hearts were full of spring”. En smuk lille fabel om kærlighed og ømhed, der varer ud over døden.

Heldigvis er nænsomheden ikke forbeholdt det ene køn, og i kongens nytårstale opfordrede han da også os alle, kvinder som mænd, til at være nænsomme. Omtrent som det er tilfældet i Bob Dylans store sang ”Chimes of freedom” fra 1964, hvori han lader et voldsomt tordenvejr symbolisere frihedens klokker. Og de klokker ringer for alle verdens udsatte og undertrykte, heriblandt ikke mindst de nænsomme; ”striking for the gentle, striking for the kind” – eller som det lyder senere i sangen: ”and for each unharmful, gentle soul, misplaced inside a jail”.

Nu er Bob Dylan jo digter, hvor kong Frederik ”kun” er konge, så det er ikke så mærkeligt, at der er mere poetisk kød på Dylans sangtekst end på kongens tale. Men mon ikke de to personer i virkeligheden taler om nogenlunde det samme, når de opfordrer deres samtidige til at finde rum i deres hjerter til at være nænsomme – eller med Dylans formuleringer: til at lade sig opsluge og retlede af naturfænomenernes insisteren på at give frihed til alle de magtesløse og plagede. Jeg tror det.

 Godt nytår fra mig og kongen.

NB! Læs også artiklen: ”I mine tanker”