Når vi synger – en antologi om sangens betydning

I Herning har vi den dynamiske institution ”Sangens Hus” – ”en national kulturinstitution, som har til formål at fremme sangen i Danmark”.
Herfra har vi blandt andet fået de fine bøger Glade stemmer i skolen, Sangglad og den store essaysamling Fællessang og fællesskab, hvor de mange artikler belyser fællessangen.

Nu foreligger ”Når vi synger”, og her er det ikke blot fællessangen, men sangen generelt, der belyses.
Gennem 14 artikler får vi et rigtfacetteret indblik i sangen, dens historie, dens virke.
I forordet slår tidligere kulturminister Marianne Jelved fast, at ”sang er godt i sig selv, men også godt for noget”. Og dette ”noget” bliver vi meget klogere på med denne bog.

Bang!
Vi starter tilbage i tiden. Helt tilbage. Fra skabelsen. Rektor for Syddansk Musikkonservatorium Claus Skjold Larsen starter vidtløftigt i første artikel helt tilbage til The Big Bang. For alting startede med en lyd, dette bang, som ovenikøbet er rekonstrueret og kan høre på internettet. I kristendommen begynder alt jo også med Guds sagte ord. Og mennesket starter med skriget fra den nyfødte.

Skjold Larsen slutter dog mere fagspecifikt og viser melodiens store betydning for digtet med eksemplet ”I Danmark er jeg født”: Fra Rungs højstemte melodi over Schierbecks lavmælte taknemmelighed til Sebastians inderlige og reflekterende. Et overbevisende eksempel.

Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen skriver om fællesskabet i fællessangen; for hende er det sociale aspekt vigtigst. Som et gennemgående ønske i bogen nævnes vigtigheden i at starte med de yngste – give dem ”syngedannelse”. Et herligt ord, som blev benyttet første gang af sangforsker Lea Wierød Borčak.

Er I med?
Samme Borčaks artikel i denne samling skiller sig ud, da den ikke blot er en dokumenteret hyldest til sangens fortræffeligheder, men en omtale af fællessangen, der skubber væk. For det er altså ikke alle, der bare er helt vilde med fællessang. Faktisk viser undersøgelser, at 22% ikke bryder sig om at synge sammen. Samme problematik beskrev Borčak sammen med Henrik Marstal i den grundige bog Fællessang – fælles sag?, der udkom for et par år siden.

Hun argumenterer desuden for, at to centrale udsagn ikke er korrekte. Vi hører ”alle er velkomne”, men det er sandelig ikke alle, der føler sig velkomne i ”menigheden”. Der nævnes ofte, at ”man kan ikke være sur/ked af det, når man synger”. Hertil kan Borčak blot spørge: Hvordan til eksempelvis bisættelser?

Hun slår slutteligt fast, at hun er stor fortaler for fællessangen, men vi skal være meget opmærksomme på fællessangens eksklusionsmekanismer.
Inden da har Mads Bille beskrevet etableringen af Den Jyske Sangskole i Herning. Hvor han pointerer, at det ikke drejer sig om blot at uddanne operasangere, men ”at give de unge mennesker musikken som en faglighed og dermed en mulighed”. Lyder godt i mine og manges ører.

Komponisten og fællessangspianisten Rasmus Skov Borring beskriver fællessangen som folkeoplysning. Han har en god pointe om sangværtens vigtige rolle, for ”hvis ikke nye generationer har lyst til at arve, er der ingen kulturarv”.

Historieprofessoren Bertel Nygaard causerer over begrebet håb. Vi får den intense historie om det internationale møde i arbejderbevægelsen i 1910 i København, hvor tilhørerne under en nydelig kantate, der også inddrog sangen ”Internationale”, spontant begyndte at synge med på deres eget sprog.
Og ifølge Nygaard ”finder håbet i musikkens flygtige nærvær et særligt prægnant sanseligt og emotionelt synspunkt”. Det er da en flot formulering.

Sundheden
Ansat i Sangens Hus og ph.d. Lasse Skovgaard skriver om sangens betydning for sundhed og trivsel. Et emne, der gennem årene er blevet debatteret heftigt. Her har der tidligere manglet faglige undersøgelser. Det mangler sandelig ikke her; Skovgaard har ikke mindre end 11 sider litteraturhenvisninger. Så kom ikke her!
Det kræver dog lidt tålmodighed at skrive de lange URL’er til artiklerne, men de er der.

Under COVID-19 fik vi – af nød – godt gang i de elektroniske hjælpemidler til fællessang. Professor Esther M. Morgan-Ellis og Lea Wierød Borčak gennemgår de mange muligheder, Zoom, YouTube, Facebook etc., og enes om en bred definition af fællessang, der også kan foregå medieret. Ja, Oluf Ring lavede jo allerede i 1930’erne fællessangsprogrammer i Danmarks Radio.
Jeg har nu omtalt blot et udpluk af de mange, givende artikler, der ikke kan lade nogen i tvivl: Sangens betydning er stor.
Med bogen i hånden må vi kunne overbevise de bestemmende myndigheder og institutioner om vigtigheden af fællessangen.

Besked fra Bertel
”Når vi synger” har ikke en egentligt konkluderende slutning.
Til gengæld får tidligere kulturminister med mere Bertel Haarder det sidste, personlige ord: ”Sangens betydning i mit univers”.
”Kultur er kunst, der er blevet fælles”. Her giver han eksemplerne Højskolesangbogen og salmebogen, der begge er både kulturbevarere og -fonyere. Fællessangen er på én gang kulturel, social og åndelig. ”men man skal ikke guddommeliggøre fællesskaber”. Gode ord.
”Når vi synger” er en såre oplysende bog, hvor de enkelte artikler kan bruges i vores daglige argumentation for dét, vi er mange, der brænder for: fællessangen.