Om valg og fravalg

Hvert år udpeger en ”ekspertjury” tilknyttet Swedish Music Hall of Fame et antal nye navne til æreslogen. Antallet af indvalgte pr. år skifter noget, ligesom tidspunktet for offentliggørelsen af de nyindvalgte navne ændrer sig fra år til år. I starten af æreslogens levetid i årene lige efter 2014 fandt indvalgene sted om foråret, som regel i maj; men efterhånden er offentliggørelsen af juryens beslutning kommet til at ligge senere og senere på året. I 2025 blev de 8 nye navne i SMHOF meldt ud d. 11. november.

Med de 8 nye navne i æreslogen består den af i alt 87 navne inden for svensk populærmusik, primært navne inden for rock- og popmusikken, mens jazz og visesang spiller en mere tilbagetrukket rolle. Efterhånden er emneområdet, populærmusikken efter 1920, rimeligt godt dækket ind med de snart 100 repræsentanter; men samtidig med den bedre dækning af området bliver det også tydeligere, hvor det fortsat halter, og hvor der mangler store og indlysende musiknavne fra området. Sådan har det været lige siden indvalget af de første 12 navne i æreslogen, og sådan er det stadig.

SMHOF er et demokratisk foretagende på den måde, at alle er velkomne til at sende forslag til navne, som efter deres mening burde have en plads i æreslogen. Til gengæld svarer SMHOF ikke på spørgsmål, ligesom man ikke kommenterer sine fravalg og tilsyneladende idiosynkrasier. Det er man i sin gode ret til, eftersom æreslogen er et tiltag under den selvstændige forening Svenska Musikskattens Hus, som arbejder ”idealistisk” for at udbrede kendskabet til svensk populærmusik.

Hvis man gerne vil have en fornemmelse af, hvilke værdier og tanker, der ligger bag eksistensen af et foretagende som Svenska Musikskattens Hus, kan man tage et kig på foreningens bestyrelse. Den består p.t. af tre personer: en leder af et holdingselskab, en leder af et stort musikforlag og en leder af et selskab, der arbejder med eksport af svensk musik. Fælles for de tre personer er deres tilhørsforhold til pengeverdenen, og den omstændighed forklarer måske en del om de skiftende juryers valg af navne til SMHOF – i hvert fald for mig. Der må gerne være penge i skidtet.

Årets indvalg
De 8 nyindvalgte navne i SMHOF består af 5 navne fra rockmusikken, 1 jazzsanger, 1 visesanger og 1 dansband. De 5 musiknavne fra rockgenren repræsenterer lidt forskellige grene af genren, men har langt mere til fælles indbyrdes, end de har til fælles med de øvrige indvalgte repræsentanter for svensk populærmusik. Dette forhold afspejler måske meget godt de forskellige musikformers udbredelse i dagens Sverige; men den store overvægt af rockmusik kan på den anden side godt føles som lidt af en skævvridning af emneområdet.

At dansbandet Vikingarna i år får en plads i SMHOF (ved siden af det tidligere indvalgte dans/pop-band Sven Ingvars) kan der næppe indvendes noget imod. Gruppen Vikingarna er en institution i svensk populærmusik og har – med delvis skiftende besætninger – slået sit navn fast i publikums bevidsthed, også uden for Sveriges grænser. Til gengæld er der nok ikke så mange uden for Sverige, som kender visesangeren Kjell Höglund eller jazzsangerinden Sonya Hedenbratt (jeg gjorde det ikke), hvilket ikke betyder, at de ikke hører hjemme i SMHOF – naturligvis ikke. Her kommer den såkaldte ekspertjurys kendskab til emneområdet til sin ret.

Min egen favorit blandt de nyindvalgte navne i år er Peter LeMarc, som jeg har fulgt trofast lige siden hans debut og gennembrud i 1980´erne og til nu, hvor han – bl.a. på grund af sygdom – er holdt helt op med at lave ny musik. LeMarcs svenske soulmusik er blevet sammenlignet med Van Morrisons musik, og den sammenligning er ikke helt ved siden af. Peter LeMarc har udsendt en lang række fine plader i eget navn og har desuden fundet tid til at skrive sange til en endnu længere række af svenske musiknavne. Et helt oplagt valg til SMHOF. Læs mere om Peter LeMarc i artiklen "Peter LeMarc fylder 65 år" her på hjemmesiden.

Den gamle rock´n´roller Jerry Williams må også karakteriseres som et udmærket valg til æreslogen. Williams har bidraget til rockscenen med sin musik i mere end 6 årtier, det meste af tiden med klassisk, Elvis-inspireret rock´n´roll. Men i løbet af karrieren har Jerry Williams også prøvet kræfter med andre former for rockmusik, og hans indspilning af en stribe nyskrevne, svensksprogede rocksange fra 1998, ”Kung i blodet” er en cd, der jævnligt kører i min cd-afspiller. Fin musik, som viser en anden side end normalt af Williams´ store sangtalent. 7 af de 11 sange på cd´er er i øvrigt skrevet af en af årets andre nyindvalgte, Peter LeMarc.

Sahara Hotnights er en kvindegruppe med udgangspunkt i punkmusikken, selv om gruppens udtryk hen ad vejen har fået en noget mere nuanceret lyd end punkens garagerock. Gruppen havde en stor fanskare i dens første aktive periode mellem 1992 og 2011, og efter at de fire musikere fandt sammen igen i 2019, har de forsøgt at genvinde gruppens status som et spektakulært live-band.

Laleh hører i denne lytters ører til i den lettere musikalske ende af populærmusikken, og det er da også kun lige akkurat, hun formår at overholde æreslistens optagelseskrav om en pladekarriere på mindst 20 år. Laleh debuterede i 2005. Årets sidste indvalgte musiknavn, bandet Anti Cimex, spiller ekstrem rock med indslag af både punk og heavy metal, og det er en musik, som er tæt på at få mig til at fravige min normale grundholdning til musikøvelse: der skal være plads til al slags musik. Men heldigvis behøver jeg ikke at lægge ører til gruppens musik, for som det hedder i juryens begrundelse for valget af Anti Cimex til SMHOF: ”Et af de mest indflydelsesrige svenske bands, du aldrig har hørt i radioen”.

Årets fravalg
Når der kun er et begrænset antal pladser til rådighed, må ethvert indvalg i en institution som SMHOF nødvendigvis modsvares af en lang række fravalg. Sådan er betingelserne, og jo længere tid SMHOF eksisterer, jo mere repræsentativ vil listen over indvalgte navne jo trods alt være i forhold til sit dækningsområde. Men bortset fra den lavpraktiske konstatering af, at der ikke er plads til alle kandidater i SMHOF på én gang, er det muligt at spore et par tendenser i ekspertjuryens valg af navne til æreslogen.

For det første er det tydeligt, at samfundskritisk musik – bl.a. den såkaldte progg-musik – har en ringere chance for at blive optaget på listen end musik, der ikke tager stilling til politiske spørgsmål. Det kunne hænge sammen med den bagvedliggende organisations tætte tråde til finansverdenen; man saver ikke i den gren, man selv sidder på. Det betyder dog ikke, at æreslogen for svensk populærmusik ikke indeholder musik med holdninger, for det gør den. Navne som Nationalteatern og Ebba Grön er ikke uden kant i forhold til kritik af de eksisterende samfundsforhold; men navnene er snarere undtagelsen end reglen i et musikunivers, hvor publikumsappel rangerer højere end ideologier – formentlig med god ret.

Det er ikke min hensigt her at prøve at promovere de talrige progg-bands, for hvem den rette politiske holdning var vigtigere end den musikalske formåen – slet ikke. Progg-rocken rummede en del højdepunkter, som sagtens kunne komme i betragtning ved overvejelse om optagelse i SMHOF, f.eks. navne som Blå Tåget, Nynningen, Contact og Fiendens Musik. Men det er ikke musiknavne, som banker kraftigt på for at blive optaget i SMHOF.

Vigtigere end at pege på denne type små undladelsessynder fra SMHOF´s side er det at gøre opmærksom på nogle oplagte huller på æreslisten, som virkelig skæmmer dens troværdighed og i sidste ende dens eksistensberettigelse. Jeg vil ikke her gå i dybden med disse fravalg, som jeg i øvrigt har omtalt i tidligere artikler om SMHOF her på hjemmesiden; men jeg vil med fornøjelse give en stribe forslag til overvejelse for kommende juryer under Svenska Musikskattens Hus. Det er bare at tage dem fra en ende af.

Hoola Bandoola Band (evt. i form af gruppemedlemmerne Mikael Wiehe og Björn Afzelius); Lars Winnerbäck; Bo Kaspers Orkester; Dan Hylander; Mauro Scocco; Staffan Hellstrand; Tomas Andersson Wij; Oscar Danielson; Rolf Wikström; Magnus Lindberg; Lasse Tennander; David Urwitz; Svante Thuresson; Putte Wickman.

Samt ikke at forglemme en stribe musiknavne på spindesiden: Annika Norlin (eller Hello Saferide); Idde Schultz; Louise Hoffsten; Lisa Miskovsky; Sofia Karlsson; Cajsa-Stina Åkerström (eller hendes far Fred); osv, osv. Der er rigeligt at gå i gang med, så hold bare lidt igen med garage- og punkrocken i fremtiden, kære jury.