Den ultimative bog om operaen i Danmark

Så udkom den længe ventede moppedreng fra den velskrivende og –vidende Henrik Engelbrecht.
Når bøger udkommer på ’eget forlag’, bimler alarmklokkerne blidt i baghovedet. En del gange har jeg oplevet velmente bøger fra eget forlag, der ofte mangler den nødvendige redaktør.

En redaktør, som kan få et skønt con amore-projekt i realistiske baner med hensyn til struktur og omfang.
Men her er forfatteren en erfaren redaktør, som har udgivet den ene velskrevne bog efter den anden. Og på et højt fagligt niveau.

Bibzoom har tidligere skrevet om Engelbrechts bøger ”Opera i guldalderens Danmark”, ”Hjertet brast i toner – med H.C. Andersen i operaen” og ”Arven efter Lumbye”. Interessante og underholdende bøger om forholdsvist smalle emner.
Henrik Engelbrecht forstår at bruge nutidens virtuelle PR-apparat, så vi var virkelig klar over, at denne bog om opera i Danmark – bogen – var på vej.

Vægtigt værk
Mine damer og herrer: 656 sider. 18 tidsinddelte kapitler, der med et crescendo som i Ravels Bolero intensiverer fortællingen og bliver mere og mere fyldige. Kapitel 1 er på 12 sider, kapitel 18 må simpelthen bruge 44 sider på at beskrive tiden 1990 til 2005. Og her slutter bogen. I 2005 – et ifølge Engelbrecht euforisk højdepunkt for operaen i Danmark – hvor Hr. Møllers gave til os alle indvies: operaen på Holmen.

Men inden må vi så meget igennem. Og med Henrik Engelbrecht som den fokuserede rejsefører, der forstår at trække små, finurlige pudsigheder frem samtidigt med at bevare det overordnede overblik og give os de store linjer. Vi må derfor lige læse lidt mere, når et afsnit slutter med en æggende page-turner. Eksempelvis, når ”violinisten fra Fyn’ regner med at blive førstekapelmester for Det Kongelige Kapel, og kapitlet slutter med ”Han bliver slemt skuffet”.

Som at være der selv
Henrik Engelbrecht bygger naturligvis på den megen litteratur, der allerede findes. Gerhard Schepelern udgav i 1995 ”Operaens historie i Danmark 1634-1975”. En nobel bog, men sandelig ikke med den saft og kraft, der udgår fra Engelbrechts bog.
Begge er dog enige om årstallet 1634 – operaens introduktion i Danmark. Her beskriver Engelbrecht den uovertrufne bryllupsfest, Hvor Christian IV’s ældste søn skal giftes, og ”resultatet er den største og dyreste fest i danmarkshistorien”. Og det tror jeg da på, når jeg læser beretningen, som giver fantastiske lyd- og billedassociationer – ja sågar den krasse odeur er fornemmelig.

Vi føres videre gennem operahistorien, som også opsummerer de store linjer i danmarkshistorien. Historierne vrimler med småsvindlere og intriger – præcis som de mange operaer gennem tiderne. Og allerede i 1721 dømmer vores store Holberg operagenren som ’opstyltet udenlandsk overklassesnobberi’. Jo, bølgerne går højt – og det har de gjort i samtlige århundreder. Ligeledes er det evindelige økonomiske underskud en græmmelig følgesvend gennem hele operarejsen.

Skurke og helte
Der er flere skurke end helte i operaverdenen, og Engelbrecht lader sobert samtidens aktørers udtalelser stå, så han ikke er den partiske, den dømmende part. Alligevel dukker der små medmenneskelige bemærkninger op, så vi ikke er i tvivl om forfatterens vurdering. Eksempelvis modtager den entreprenante teaterchef Giuseppe Sarti i slutningen af 1700-tallet – som rigtigt mange andre – bestikkelse i sit arbejde. Her bruger Engelbrecht formuleringen ”falder for fristelsen” – ja, det er ikke let at modstå, selv for en arbejdsom og velmenende herre.

Opera for alle
Det 20. århundredes begyndelse beskrives med overskriften ”Opera for folket?”. Man begynder at radiotransmittere opera, og flere og flere forestillinger opføres uden for Det Kongelige Teater. Under 2. verdenskrig opstår alsangen, hvor 750.000 deltager på landsplan. Operasangeren Aksel Schiøtz bliver landskendt; hans stemme er perfekt til radio og grammofonplade. Og her kommer det frem, at stemmen faktisk ikke er særlig god til scenen: han mangler både volumen og sikre toptoner. Nå ja, det havde jeg engang hørt, men fuldstændig glemt igen.
Den jyske Opera starter i 1947, Den fynske Opera opstår, og flere andre steder opføres opera.

Den evindelige snak om de utilstrækkelige forhold i de eksisterende bygninger bølger frem og tilbage, vekslende mellem optimisme og realistisk pessimisme. Og så kommer Hr. Møllers gave: Den imposante bygning på Holmen, som slet og ret hedder Operaen.
Her, i 2005, vælger Henrik Engelbrecht meget passende at slutter sit enorme epos. På det tidspunkt er han selv en aktiv aktør i den danske operaverden, så den danske operahistorie fra 2005 må vi vente på at få i en samlet dokumentation, fair nok.

Som bonus får vi bag i bogen mere end 40 sider med oversigt over samtlige operaer opført i Danmark 1634-2021. Et fantastisk arbejde – sikken en mangfoldighed at små og store succeser og fiaskoer, der har rullet over Danmarks skrå brædder. Fra Schütz i 1634 over Carl Nielsens to operaer i 1902 og 1906 til Peter Bruuns ”Dødens købmand” fra november sidste år.

Læs – læs – læs
En helt vidunderlig og begejstrende bog. Og som i tidligere bøger benytter forfatteren den dynamiske skrivenutid. Det er her og nu, det sker.
Og med en disposition, der giver 50% brødtekst og 50% billeder med fokuseret billedtekst. Så det er en fornøjelse blot at bladre og læse dét, man nu lige har lyst til. Jeg har naturligvis pligtskyldigt læst hvert eneste ord fra start til slut.

Og det betyder, at læsningen har krævet så megen energi, så det ikke har været mig muligt at oppebære en konstant begejstring, som bogen – i bidder – ellers virkelig giver.
Det er et sand uoverflødigt overflødighedshorn, hvor alle sætninger har deres berettigelse isoleret set.
Derfor må mit personlige råd være: Læs først det, der umiddelbart er allermest interessant. Vend derefter tilbage til alt det andet – i passende doser. På den måde får læseren den ene store læseoplevelse efter den anden.

”Opera i Danmark” er en uomgængelig bog, hvis man er det mindste interesseret i opera. Og samtidigt er bogen et gevaldigt puf til at høre opera – i virkeligheden. Så afsted til de mange opførelser rundt omkring i landet – og med Engelbrechts bog forstås sammenhængen så meget klarere.