SPOT festival 2023 i glimt og billeder

Emma Elisabeth
08-05-23
Af: 
Ole Bisbjerg

SPOT Festival 2023

Selv efter mere end 40 år, er SPOT festival fortsat en væsentlig institution i dansk musikliv. For udover at være en branchefestival, hvor musikbranchen mødes og netværker, så er det også stedet, hvor publikum kan opleve bands og solister fra de nordiske lande, som er på vej frem, og som måske bliver til noget stort, f.eks. har Saybia og Kent været upcoming acts på SPOT.

2023 er også året, hvor festivalens leder gennem de 40 år Gunnar K. Madsen, har valgt at stoppe. På en velbesøgt reception fredag eftermiddag på spillestedet Voxhall, sagde musiklivet og byens borgmester farvel og mange tak for indsatsen til en meget betydende og markant person i dansk musikliv. Det bliver spændende at se, hvem der overtager posten efter Gunnar.

I år var der mere end 1100 ansøgere til SPOT, og festivalen endte med at tilbyde mere end 250 koncerter over de to dage. Det er mange. Alle bands har ca. en halv time at spille, og festivalen er dybt afhængig af, at afviklingen på spillestederne fungerer smurt, ellers kan man ikke nå at afvikle så mange koncerter. Og mit indtryk fra i år, og som tilhører til ca. 25 koncerter, så fungerer afviklingen professionelt og heldigvis til noget nær perfektion.

Den meget tætte plan for afvikling har også en bagside, da mange koncertgængere (inkl. undertegnede) har en plan for, hvad de vil høre, og derfor er der mange, der går til og fra koncerterne undervejs. Det giver en del uro, men det er desværre svært at undgå på SPOT.

SPOT udvikler løbende nye koncertformer, i år ingen undtagelse. Det store koncertcentrum på festivalen er Musikhuset og Godsbanen. Her afvikles hovedparten af koncerterne. I år var der opbygget en stor ny udendørs koncertplads med navnet Arkitekten bag Godsbanen og den nye Arkitekskolebygning. Det er et godt initiativ, som binder området endnu bedre sammen.

TV-2 indviede pladsen og festivalen med en flot koncert torsdag aften. Et andet nyt spillested i området er Volume Village, som ligger under Ringgade broen og har plads til 350 tilhørere. Det bliver spændende at følge udviklingen af deres musikprofil.

Spillesteder som TRAIN, der ligger langt fra koncertcentrum, har sværere ved at tiltrække publikum, der oftest foretrækker at skifte hurtigt mellem de mange scener på Godsbanen og i Musikhuset. Men TRAIN har valgt en klar og flot metalprofil til deres koncerter, og det er et godt valg. For det store metalpublikum opholder sig med god grund i TRAIN området under stort set hele festivalen.

Koncerter fredag
En af byens nye store turistattraktioner er Salling Rooftop, der udover at byde på svimlende flotte panoramaer udover Aarhus, også har en lille koncertscene, der under SPOT byder på et Day party, hvor upcoming acts giver små koncerter.

Flotte udsigter og god musik er en fin måde at indlede festivalen på, og jeg nåede at opleve både danske MALU og svenske Kristofer Greczula. Sidstnævnte med en flot original vokal og bl.a. en superflot fortolkning af det smukke Bjørn Skifs nummer ”Håll mit hjärta”, her i en engelsk version.

Fra Salling til den nye koncertplads Arkitekten, hvor en anden svensk kunstner SVEA gav koncert. En kunstner, der må siges at være godt ude over upcoming tiden. SVEA og band gav en superprofessionel og flot koncert, der trak fulde huse på den nye koncertplads. SVEAs musik er i stil med Lorde og Mø, og for mig er der ingen tvivl. SVEA har potentiale til at blive et lige så stort navn.

I Musikhusets lille sal mødte jeg derefter den islandske sanger Bríet, som også er en kunstner, der vil at være værd at holde øje med i fremtiden. Bríets intense koncert er nærmere omtalt af Peter Elmelund, som også har anmeldt Klingra, der med smuk og stemningsfuld musik var på besøg fra Færøerne.

Koncerterne på spillestedet Radar er altid velbesøgte, så man skal komme i god tid. Det gjorde jeg heldigvis til koncerten med svenske Emma Elisabeth, der giver sit helt eget bud på moderne folk-rock. Hun er både multi-instrumentalist og en seriøs god sangskriver, så der er god grund til at følge hendes udvikling tæt.

Det desværre lukningstruede teater ”Katapult” på Godsbanen havde valgt en klar og flot jazzprofil på SPOT. Her oplevede jeg Christina Dahl Trio. Christina Dahl er jo på ingen måde en upcoming artist, men en af de allermest profilerede og respekterede saxofonister i Danmark. Christina Dahl Trio skabte ved koncerten intense lyduniverser i en emotionel, stemningsfuld og spændende jazzkoncert.

På spillestedet Voxhall hørte jeg danske sanger og komponist Barbro, der efter at have fået en Steppeulv, som årets håb i 2022, er kommet seriøst godt i gang med karrieren. Barbro er fronten på en powerrock trio, der kan lede tankerne hen på Jack White. Musikalitet, energi og fornem sangskrivning går hånd i hånd hos Barbro, og jeg glæder mig til at følge hende i de kommende år. Absolut dagens højdepunkt for undertegnede.

Lørdag Koncerter
Det danske pladeselskab Crunchy Frog inviterede lørdag formiddag på pizza og musik på et af de allerbedste pizzeriaer i Aarhus, nemlig Il Locale i Guldsmedgade. Det var svært at sige nej til. Og her fik jeg en smagfuld og musikskøn start på dagen i selskab med bl.a. Fallulah og Powersolo, der senere havde releaseparty på deres nyeste udgivelse. Smagsprøverne tegnede godt for både bands, pladeselskab og Il Locale.

Herefter gik turen til baggården i Mejlgade 53, hvor flere af de ikoniske Aarhus spillesteder har haft adresse som f.eks. Huset og TAPE. Og her boede Kaospiloterne i mere end tyve år.
Nu kan man bl.a. finde Café Mellemfolk og et aktivt kunst- og musikmiljø. På caféen hørte jeg Part Time Boy, et ægte græsrodsband med masser af talent og energi.

På vejen tilbage til Musikhuset nåede jeg forbi tre meget forskellige koncerter. I A-huset på Godsbaneterrænet hørte jeg AYO, som er et soloprojekt startet af den danske lydkunstner Julie S. Rosengreen. AYO har et atmosfærisk og flot drømmende udtryk, og hendes elektroniske musik skabes bl.a. i vand og på planter. Ægte ambient naturmusik.

På spillestedet Headquarters hørte jeg Kylian, der med synth og trommemaskiner på spændende vis nyfortolker den tyske minimalistiske bevægelse fra 1970erne og 80erne. Kylian har deres første udgivelse på gaden i april/maj 2023.

Endelig hørte jeg på Radar den dansk/kurdiske gruppe AYSAY, der er anført sangeren og sazvituosen Luna Ersahin gav et spændende bud på moderne folk inspireret af både Mellemøsten og nordiske toner som f.eks. Sorten Muld og Sigur Rós. Meget flot og bevægende musik.

Koncerten med Kaleiido og Aarhus Jazz Orchestra i Musikhusets symfoniske sal havde jeg glædet mig meget til. Kaleiido er guitaristen Anna Roemer og saxofonisten Cecilie Strange og de har for længst slået deres navn fast som helt unikke improvisationskunstnere på den danske jazzscene.

Ved eftermiddagens koncert over 35 minutter fik vi et smukt bud deres høje niveau. Musikken var enkel og meditativ i sin grundform fra Anna Roemer og Cecilie Strange, men den blev udbygget igennem lange improvisationer, der igen blev taget op og udviklet af messingblæserne i Aarhus Jazz Orchestra, der til en start i trioform var opstillet på balkonerne i symfonisk sal.

Rytmegruppen var placeret bag de to solister på scenen. På den måde kunne musikken vandre rundt i den smukke sal. Mod slutningen af stykket var alle musikere på scenen og smeltede sammen til koncertens klimaks – et voldsomt crescendo i alle instrumenter, hvorefter stykket sluttede med et smukt og stille elektronisk decrescendo, som fik os alle ned på jorden igen. Koncerten var måske hele SPOT festivalens højdepunkt, og jeg håber, at den blev optaget, så andre også kan få del i den unikke oplevelse.

(Foto af kunstneren Emma Elisabeth taget af Ole Bisbjerg)