Jul i sorg og glæde

Julen kan næsten ikke vente, til Halloween er overstået med at indtage diverse butiksvinduer, pladser og bygninger, og bybilledet skifter fra orange og sort til rødt og hvidt ved indgangen til november. Hvis man som undertegnede mener, at ”Kun en tåbe frygter ikke julen”, går man en hård tid i møde. Men man bestemmer dog heldigvis selv (til en vis grad) sin juledosering, og man behøver jo ikke at tænde for de TV-kanaler, der kører julefilm nonstop i 1½ måned.

Der er dog enkelte forsonende momenter ved det opskruede julehysteri. Hvis man har en sød tand, er det en farlig fristelse, at man kan købe juleslik i næsten 2 måneder inden jul, og julemaden selv er der heller noget galt med. Og så er julen jo den tid, hvor man har lejlighed til at lytte til sine jule-cd´er, som sjældent lyder ret godt midt om sommeren.

Der er lavet mange udmærkede julealbums, som fortjener at blive hørt i hvert fald én gang om året.

En af mine egne absolutte favoritter i den forbindelse er Aimee Manns ”One more drifter in the snow” (2006), som jeg har skrevet om tidligere her på hjemmesiden. Manns egen ”Calling on Mary” er et højdepunkt på cd´en, som også rummer mange fine fortolkninger af andres julesange. Ud over Aimee Mann-cd´en kan man pege på en del andre udgivelser, der præsenterer original julemusik, og som ikke blot er blevet til, for at kunstneren bag dem kan tjene en ekstra skilling på at give sin version af ”Winter wonderland” og ”Jingle bells”.

Jeg har omtalt et antal af disse cd´er i artiklerne ”Svensk jul”, ”December i musikken” og ”Christmas comes this time each year” her på siden – men der er naturligvis altid mere at sige om sagen. Dels udkommer der jo hele tiden nye albums, bl.a. julealbums, og dels bliver man løbende opmærksom på udgivelser, der undgik ens opmærksomhed i første omgang, men som fortsat er værd at omtale – og at lægge ører til. Det er nogle få af disse jule-cd´er, jeg i det følgende vil pege på.

Countryrock-jul
Blandt de julealbums, jeg ikke lagde mærke til, da de blev udgivet, finder man to cd´er inden for countryrock-genren. At de to albums ikke er helt nye spiller ingen rolle, dels fordi jule-cd´er jo gerne skulle kunne holde til at blive hørt en rum tid efter udgivelsen, og dels fordi countryrock i sig selv ikke er en genre, der dyrker aktualitetsjaget – nærmest tværtimod. Countryrock benytter sig normalt af en traditionel instrumentering, og countryrockens tekster hylder ofte de traditionelle værdier: kærligheden, familien, hyggen.

Clint Black og Rodney Crowell er to garvede musikere inden for countryrock-genren, og begge har udgivet deciderede julealbums, fyldt med sange de selv har skrevet. Men her slutter ligheden mellem de to også, i hvert fald hvad angår deres forhold til julen. Clint Black udsendte i 1995 albummet ”Looking for Christmas” og genudgav det i 2004 under titlen ”Christmas with you”, denne gang med tilføjelse af to nye julesange. Black har selv skrevet alle sangene på julealbummet, og alle sangene knytter smukt an til Clint Blacks øvrige produktion musikalsk, med anvendelse af instrumenter som steelguitar og banjo, samt med yderst behagelige melodier.

Allerede på albummets første sang slås tonen i Clint Blacks julesange an; her er tale om positivt stemte og absolut venlige tekster om den dejlige juletid; her er ingen skarpe kanter eller mislyde, som risikerer at slå skår i den glade julestemning. Julen er hjerternes og børnenes fest - og naturligvis også julemandens og Jesus´ fest - og der er sange om den alle sammen på ”Looking for Christmas”. Men først og fremmest er der sange om kærligheden: ”Now it´s not in any store/ she can never give me more/ than her promise of the finest gift she brings/ I know her love´s the finest gift she brings”.

Clint Black frygter ikke julen, som i hans tekstunivers er en udelt fornøjelse at være med til – selv om man måske i bonussangen ”Christmas with you” kan fornemme en stille melankoli over, at sangens jeg-person må undvære sin elskede denne jul; men det er forhåbentlig en enlig svale?
I modsætning til den gennemgående glade og optimistiske stemning i Clint Blacks julesange er Rodney Crowells julemusik på ”Christmas everywhere” (2018) helt anderledes nedslående og vemodig at lægge ører til – men også langt mere interessant. Crowell indleder sin jule-cd med en kort klagesang om, at julen i vore dage begynder allerede i september, og i en senere sang på albummet foreslår sangens jeg-person, at han og kæresten helt dropper julen i år: ”We´ll tell our family and friends/ that we still love them a ton/ we´ve just taken ill/ and we won´t be much fun” (”Let´s skip Christmas this year”).

Forslaget om at springe julen over i år hører imidlertid til i den mest muntre del af Rodney Crowells julesange. Titler som ”Christmas makes me sad”, ”Merry Christmas from an empty bed” og ”Christmas for the blues” fortæller mere end mange ord om den elendighed, der møder lytteren på flertallet af Crowells sange, som primært handler om, hvor trist det er i julen uden kæresten og om, hvor meget han savner hende. Der er ikke andet for end at bide tænderne sammen og prøve at overleve den glade juletid, selv om det ikke bliver let, for ”Christmas makes me lonely without you”.

En af Crowells julesange adskiller sig lidt fra de mange vemodige sange, nemlig ”Christmas in Vidor”, som fortæller om en forfærdelig jul i Vidor (en by i Texas), hvor der altid er mere end 30 grader varmt, og hvor man kun kan holde varmen ud ved at lade køleskabsdøren stå åben. Det er virkelig ikke sjovt, og sangens jeg-person lover sig selv, at næste år står den på Prozac og øl hele julen.
Hvis man skal finde på noget at trøste jeg-personen i ”Christmas in Vidor” med, må det være, at alternativet – den hysterisk glade jul – er næsten lige så slemt. Man får et lille indtryk af den ulidelige juleoverstadighed i sangen ”Very merry Chistmas”, der nærmest monomant gentager det enkle budskab: ”Very merry Christmas and a happy New Year”. Rodney Crowell har formentlig tænkt sin sang som et vrængbillede af den bevidstløse julelykke.

Rødt guld
Ulf Lundell har i løbet af sin snart 50-årige karriere skrevet et utal af sange, som tilsammen danner et imponerende sangkatalog. Men nu har han nok også efterhånden udtømt kilderne, og sangteksterne og melodierne kommer ikke mere så let, som de plejede. Det meste af Lundells kreative talent bruger han i dag på murstenstykke dagbogsudgivelser, så derfor er der ikke noget mærkeligt i, at en ny musikudgivelse fra Lundell ofte viser sig at være en form for opsamlingsalbum med en overvægt af gamle numre, tilsat nogle få nyskrevne sange.

Det er netop tilfældet med sidste års novemberudgivelse fra sangeren, albummet ”Rött guld”, der ud over en stribe af Lundells tidligere vinter- og julesange rummer et lille antal nyskrevne sange om den tilstundende højtid. Ulf Lundell har gennem årene skrevet en del sange om vinteren, heriblandt et par regulære julesange, og i 2019 udsendte han også en singleplade med titlen ”Stockholm i december”. Alle disse sange har fundet plads på Lundells nye juleudgivelse, og til de 10 gamle sange har Lundell føjet 3 nyskrevne numre, hvoraf det ene er en sang, som (tilfældigvis) er henlagt til vinteren, det andet handler om en gammel kærlighed, og det tredje – titelsangen – er en egentlig julesang om at se sig tilbage og forsone sig med fortiden.

”Rött guld” lægger ud med den herlige julesang ”Låt det snöa” fra udgivelsen ”I ett vinterland” (2000), og senere på den nye cd møder man Lundells vidunderligt smukke duet med norske Hilde Heltberg, ”Vinterland”, fra samme cd. Med sådan et par sange i bagagen kan det ikke gå helt galt for Lundells juleprojekt, og det gør det da heller ikke. Ofte kan det være svært at få øje på juleperspektivet i de eftertænksomme og eksistentielt ladede tekster fra sangerens tidligere produktion, men pyt med det. Meningen er god nok, og hellere lidt nyt fra Lundells hånd end intet nyt.

De nye sange på ”Rött guld” hører ikke til blandt Lundells mest mindeværdige sange; men heldigvis har han en trumf i baghånden i form af en nyindspilning af den fine jule-kærlighedshistorie fra 1979: ”Snart kommer änglarna att landa”. Sangtekstens handling er henlagt til julenat, efter at børnene er lagt i seng, og teksten rummer en uforbeholden kærlighedserklæring til den elskede.

Desuden indholdet teksten et udsagn, som jeg altid har fundet nyttigt at have i baghovedet: ”Var inte rädd för det som är verkligt”. Værd at tænke over. Og sidst men ikke mindst præsenterer den gamle julesang en usædvanligt mild og afdæmpet sangskriver i tekstens afsluttende ord, der gentages hele 3 gange: ”Fred och lugn inatt i mänskoland”. God jul til dig også, Ulf Lundell.