Fællessange - kendte & endnu-ukendte – og en del af Krøis Kjærsgaard

Fællessang er godt. Det er vi rigtig mange, der efterhånden er klar over. 
Men fællessang er også et fællesskab, der skal vedligeholdes. Og vedblive med at være dynamisk, så også de yngre generationer vil have fællessangen som en naturlig del af livet, af fællesskabet.

Per Krøis Kjærsgaard har samlet ”20 gode grunde til at synge sammen” til nærværende bog ”Være én, men én iblandt”, hvis titel er et citat fra sangen ”Kære linedanser”. 

Bogen er et særdeles brugbart værktøj til fællessangens videre liv. Krøis Kjærsgaard er til daglig forstander på Osted Efterskole, Friskole og Børnehave. Desuden holder han mange fællessangsforedrag, og han har skrevet de særdeles populære sange ”Kære linedanser” og ”Gi’ os lyset tilbage”.
De mange foredrag, som Krøis Kjærsgaard giver i det ganske land, tager udgangspunkt i spørgsmålet ”Hvorfor synger vi?” Han kommer selv med et kvalificeret bud med ikke mindre end 20 gode grunde. 
Disse foreligger nu i bogform, og i hvert kapitel giver en fællessangminded gæst sit personlige bud på fællessangens betydning samt gode, velbegrundede forslag til fællessange. 

Guf for sangvælgeren
Hvert kapitel har et tema med sangeksempler, en kendt dansker får som nævnt ordet, Krøis Kjærsgaard giver en grundigere baggrund om 2 til 4 sange, og slutteligt er der en inspirationsliste med en cirka 10 sange. 
I forordet skriver forfatteren, at bogen er uvidenskabelig, han ønsker alene at fortælle gode historier. Jeg tror dog, at eksempelvis ph.d. i sundhedsvidenskab Lasse Elbrønd Skovgaard, der bidrager med kapitlet ”neurokemiske gevinster”, nok mener, at han går videnskabeligt til værks. 

”Være én, men én iblandt” er guf for alle os, der er involveret i fællessang. I bogen får vi yderligere inspiration og nye vinkler til at præsentere sangene med, som forhåbentligt vil gøre fællessangen endnu mere inspirerende. Jeg forestiller mig, at bogen primært vil blive brugt som opslagsværk. 

Hvis man har valgt temaet ”Sprog og modersmål”, kan man slå op på dette kapitel og læse skuespiller Bodil Jørgensen bud på, hvad det betyder – og har betydet – for hende. Og finde hendes forslag i Højskolesangbogen: den klassiske ”Op al den ting” og den nye ”Hver dag en ny dag”. Hvilket betyder, at jeg tænker ’hov, la’ mig lige ta’ fat i den igen’. Marianne Søgaard og Pia Juhls fine sang, der kom i 2020, 100-året for Sønderjyllands genforening.

Et udvidende udvalg
På den måde udvider ”Være én, men én iblandt” mit bruttokatalog af fællessange – og med gode historier.  
Sangene er primært fra Højskolesangbogen. Men der nævnes også flere fra de nyeste udgaver af Efterskolesangbogen og Friskolesangbogen, hvor Krøis Kjærsgaard har siddet i sangudvalget til sidstnævnte. 
Og naturligvis er der en pæn del af hans egne sange, der bruges i denne bog. 
Især sangen ”Ord*skaber” bliver brugt som eksempel i flere kapitler. En fin konfirmationssang, der kan være i smuk forlængelse af Kim Larsens konfirmationssang ”De smukke unge mennesker” og Krøis Kjærsgaards egen ”Kære linedanser”. Mon den kommer i næste Højskolesangbogen? 
Og generelt er der en del gengangere, da de 20 argumenter for fællessangen har naturlige overlapninger. 
For blandt de 20 gode grunde er der eksempelvis livsfaser, kærlighed, poesi, sorg og kriser og traumer. Hvor den klassiske ”Det var en lørdag aften” passer fint ind i de nævnte. 
Blandt de mange, gode oplysninger om sangene er der for mig både nye ord og en del, jeg har hørt før. I forordet nævner Krøis Kjærsgaard også flere af de benyttede kilder, blandt andet er den eminente Sanghåndbogen blevet flittigt brugt.   

Fællessangsbegejstringen
Jeg har læst ”Være én, men én iblandt” sammenhængende, og forfatteren påpeger også, at man derved vil opleve en del gentagelser. 
For alle de velmenende bidragsydere er fællessangsbegejstrede og nævner naturligvis alle, hvor godt det er for fællesskabet, velværet og hele samfundet at synge sammen. 
Ja ja, men det er altså ikke hele Danmark, der er så begejstrede for den dér fællessang.
 For godt en måned siden udkom den lille bog Så syng da, Danmark om den store undersøgelse af fællessangen i Danmark. Hvorfra en af konklusionerne – at 22 % ikke bryder sig om at synge sammen – gav overskrifter i medierne. 
Og for at bidrage til et mere nuanceret billede nævner Krøis Kjærsgaard retfærdigvis også bogen Fællessang – fælles sag? af Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal, der giver et nuanceret billede af fællessangen i Danmark.

Sang i skolen, tak
En generel holdning er, at sangen i skolen er grundlæggende vigtig. Og vi ved, at fællessangen i årtier har været nedprioriteret her. 
Det er derfor opløftende, at efter denne bogs udgivelse har vores kulturminister søsat gode tiltag for morgensangens (gen)indførelse i folkeskolen.

Jeg er blevet både oplyst og underholdt ved gennemlæsningen af ”Være én, men én iblandt.”. 
Kjartan Arngrim, forsanger i Folkeklubben, udtaler blandt andet, at Folkeklubbens sang ”Danmarksfilm” er ’den mindst fællessangsagtige sang, man kan forestille sig”. Og den kom altså med i 19. udgave af Højskolesangbogen…   

Muff & Hammer
Fællessangsdyrkeren og tidligere politiker Bertel Haarder fatter sig i beundringsværdig korthed om den historiske nødvendighed.
Og sangskriveren Katrine Muff Enevoldsen giver i kapitlet om kærligheden et indblik i hendes sangskriverværksted, hvor sangene skrives som i hurtigttørrende cement. Hendes ”Fortabt er jeg stadig” blev skrevet i en frokostpause, sådan.
Katrine Muff udtaler om Højskolesangbogsudvalgets ønske om ’poesi fra øverste’ hylde, at det er et fesent begreb.
Det er vi mange, der er enige i. Hun fortsætter, at stor kunst er også noget, der rør folk.  Og siger i samme åndedrag, at man skal huske, at Medina også kan noget. 
Jeg håber, det er noget, hun taler med sangbogsudvalgsmedlem Mathias Hammer om, når de turnerer sammen med fællessang. 

Samme Hammer har også et afsnit i bogen, om kulturformidling, som for Hammer betyder at øge respekten for hinanden. Og han konstaterer nøgternt, at han er overbevist om, at 1/3 eller halvdelen af de nye sange i Højskolesangbogen ikke kommer med i næste udgave. For sangene viser jo først deres værdi, når de bliver brugt. Og jeg mener, at i nuværende udgave er lyrikken blevet prioriteret på bekostning af melodien. Derved er der kommet melodier med, som har en yderst svær gang på jorden. Og derfor ikke bliver sunget. Husk det, kære kommende udvalg!

Den sidste af de 20 gode grunde drejer sig om den spontane livsglæde. Her er det kollegaen Rasmus Skov Borring, der igen pointerer vigtigheden af, at de nye generationer vil modtage vores fællessangsskat. For ellers er der ingen kulturarv. Og slutter med sangen ”Livstræet”, der formår at samle generationerne.

Mangler register
Hvor er det en skam, at der ikke er sangregister i bogen. En væsentlig mangel for et sådant inspirations- og opslagsværktøj. Så man fluks kunne se, hvor der står noget om ”I Danmark er jeg født”. Eller om ”Kære linedanser”. Eller… Få det gerne tilføjet i en måske kommende udgave, tak. 

”Være én, men én iblandt” er udkommet parallelt med Skov Borrings Er der steder, hvor sandheden synger. To meget forskellige bøger, men med samme hovedformål: at styrke fællessangen. 
Brug begge som inspiration til en endnu bedre formidling af det, vi brænder for: fællessangen.

Tak for de mange inspirerende ord fra Per Krøis Kjærsgaard og de 20 medbrændende skribenter og fællessangere. 
Bogen er en direkte årsag til, at jeg har fået fokus på sange, jeg tidligere blot er bladret forbi.