Blues Music Awards 2019, del 1

”Awards season” er i fuldt sving, og for nylig skrev vi her på BibZoom om de blues-orienterede nomineringer ved årets Grammy Awards (læs her).

Som beskrevet udgør blues kun en ganske lille brøkdel af de 84 Grammy-priser. Bluesen har imidlertid også sine egne prisuddelinger, og den ubetinget største og mest betydningsfulde af disse er Blues Music Awards (BMA), der i år overrækkes ved en ceremoni i Memphis, Tennessee den 9. maj.

Her er der ikke mindre end 24 kategorier, der alle naturligvis falder inden for bluesens verden. I denne og de følgende tre artikler ser vi nærmere på nogle af årets vigtigste priser - og dermed det forgangne års væsentligste bluesudgivelser.

Den mest prestigefyldte er prisen for Album of the Year, og her er de nominerede:

• America's child (Shemekia Copeland)
• The high cost of low living (The Nick Moss Band featuring Dennis Gruenling)
• Journeys to the heart of the blues (Joe Louis Walker/Bruce Katz/Giles Robson)
• Rough cut (Curtis Salgado and Alan Hager)
• Why did you have to go (Anthony Geraci)

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er en eneste genganger fra Grammyens to blueskategorier!

Betragtelig samling

Shemekia Copeland er nomineret i ikke mindre end fire kategorier i år, og tilmed er sangen "Ain't got time for hate" (af John Hahn og Will Kimbrough) nomineret som Song of the Year. Shemekia Copeland har således mulighed for at øge sin allerede betragtelige samling af BMAs. Hele fem gange er hun blevet udnævnt til årets Contemporary Blues Female Artist, og ud af sine hele 31 nomineringer fra 2001 til 2018 har hun i alt vundet otte priser.

Det politisk orienterede America’s child har høstet store roser og fine anmeldelser overalt. På albummet breder Shemekia Copeland sig ud over bluesmusikkens grænser og inddrager andre former for americana.

Shemekia Copeland er datter af blueslegenden Johnny Copeland. Den nu 39-årige sangerinde albumdebuterede i 1998 med Turn the heat up og har samlet set udgivet ni album, inklusive 2011-opsamlingen Deluxe edition.

Til gode

Også Nick Moss er i år nomineret i fire kategorier, men modsat Shemekia Copeland har han stadig sin første BMA til gode. Dette på trods af, at han frem til og med 2018 har været nomineret til 22 priser.

På The high cost of low living har The Nick Moss Band allieret sig med mundharpespilleren Dennis Gruenling. I lighed med Moss er Gruenling blevet forbigået de to gange, han tidligere har været BMA-nomineret. Dette kan være lykkens gang for dem begge; The high cost of low living er Moss’ første album på det højt profilerede pladeselskab Alligator Records, og pladen er produceret af den højt besungne Kid Andersen.

Det er der kommet en hæsblæsende Chicago blues-udgivelse ud af. Dennis Gruenling har på sin vis erstattet Mike Ledbetter i The Nick Moss Band (Ledbetter forlod bandet og dannede Welch Ledbetter Connection med Monster Mike Welch, men døde for kort tid siden i en alder af blot 33), og da Gruenling spiller mundharpe, hvor Ledbetter var sanger og rytmeguitarist, har det givet bandet en mere klassisk Chicago-lyd.

Trio

Mindst lige så klassisk er lyden på den akustiske Journeys to the heart of the blues, der er begået af trioen Joe Louis Walker, Bruce Katz og Giles Robson.

Guitaristen, sangeren og sangskriveren Joe Louis Walker er veteran; hele 55 gange har han været BMA-nomineret! Fem gange er han gået sejrrig hjem, og i år har han mulighed for at føje to priser til samlingen.

Pianisten Bruce Katz har udgivet ni cd’er i eget navn, men er dog nok bedst kendt som sideman for musikere som Delbert McClinton, Gregg Allman, Ronnie Earl og John Hammond. I år er det femte gang, Bruce Katz er nomineret til Pinetop Perkins Piano Player-prisen ved BMA.

Giles Robson modtager til gengæld sine første to BMA-nomineringer i år. Denne energiske og teknisk dygtige mundharpespiller og sanger har ellers tre album bag sig, og han og hans band har turneret med selveste Billy Branch (de optrådte blandt andet på Den Blå Festival i Aalborg i 2017).

Det er første gang, at Walker, Katz og Robson indspiller som trio.

Første gang

Curtis Salgado har 17 gange tidligere været BMA-nomineret, og han har vundet ni gange. Alan Hager er til gengæld nomineret for første gang for deres fælles album, Rough cut.

Den 65-årige Curtis Salgado begår sig som oftest inden for soul blues, og han var faktisk en af John Belushis primære inspirationskilder, da denne skabte The Blues Brothers til Saturday night live sammen med Dan Aykroyd.

På Rough cut er det imidlertid især akustisk og semiakustisk country blues, Curtis Salgado og Alan Hager lægger for dagen.

Salgado har gennem sin lange karriere fungeret som forsanger i The Robert Cray Band, Roomful of Blues og Santana. Hans pladedebut i eget navn kom dog ikke før 1991 med Curtis Salgado & the Stilettos. Rough cut er hans tiende udspil.

Den konservatorieuddannede Alan Hager har været leadguitarist i Curtis Salgados band siden 2015. Med Hager på guitar og Salgado på mundharpe og vokal er scenen sat for en klassisk bluesinstrumentering i samme tradition som f.eks. Sonny Terry og Brownie McGhee.

Realistisk chance

Anthony Geraci har hele seks nomineringer i år, så der skulle være en realistisk chance for, at han endelig får et trofæ med hjem. Det er nemlig ikke sket de seks tidligere gange, han har været nomineret.

Pianisten, sangskriveren og bandlederen fra New Haven, Connecticut har udgivet fire album i eget navn, men han er nok bedre kendt som sideman og medlem af Ronnie Earls orkestre og Sugar Ray and the Bluetones.

I 2015 kom det første album med Anthony Geraci and the Boston Blues All-Stars, Fifty shades of blue. Allstar-bandet talte folk som Monster Mike Welch, Darell Nulisch og Sugar Ray Norcia, og pladen blev en stor succes.

På opfølgeren Why did you have to go er Welch og Norcia atter med, og de får selskab af blandt andre Kid Ramos, Sugaray Rayford og Ronnie Earl. Nummeret "Angelina, Angelina" - skrevet af Anthony Geraci selv - er endvidere nomineret som Song of the Year.

Læs videre her:
Del 2
Del 3
Del 4