Paul McCartney og sangen "Hope of deliverance"

Paul McCartneys sang ”Hope of deliverance” blev indspillet i juli 1992, blev udsendt på single i december 1992 og fik sin blivende plads på albummet ”Off the ground” i januar 1993.

Sangen er en akustisk, latin-inspireret sag med en stærkt iørefaldende melodi, med indlagte håndklap og dup-di-du-kor og med en optimistisk tekst, fuld af tro på fremtiden.

Egentlig handler sangteksten om et kærlighedsforhold, hvor et ”jeg” henvender sig til et ”du”; men det er nærliggende at høre teksten som et alment udsagn med et langt bredere perspektiv end parforholdets snævre rammer, ikke mindst på grund af ordet ”deliverance” (udfrielse, befrielse, forløsning), som man sjældent møder i forbindelse med omtale af relationer mellem mennesker, og som langt oftere bruges i forbindelse med afgørende, eksistentielle situationer.

Teksten
Selv om teksten i ”Hope of deliverance” opleves som positiv og fortrøstningsfuld, er udgangspunktet for tekstens jeg-fortæller det langtfra: ”When it will be right, I don´t know/ what it will be like, I don´t know/ We live in hope of deliverance/ from the darkness that surrounds us”. Omgivet af mørke og fuld af uvished over for fremtiden kan næppe kaldes nogen ønskværdig situation – det lyder snarere som oplægget til en større depression.

Men alligevel formår jeg-personen altså at mobilisere håb om en fremtid uden mørke, hvad enten det drejer sig om fremtiden for et parforhold eller for en større sag, og det er dette ukuelige håb og denne tro på, at alt nok skal blive godt igen, der står tilbage som sangens hovedudsagn. Det er et håb og en tro, enhver kan have brug for, ikke mindst i krisesituationer og i mørke tider.

I sommeren 1992, hvor Paul McCartney skrev sin sang, var der rigeligt med problemer i Storbritannien. Arbejdsløsheden var høj, inflationen var kraftig, der var uroligheder i en række engelske byer, konflikten i Nordirland var fortsat ikke løst, og England var som de øvrige medlemmer af FN tilskuere til den første store konflikt på europæisk jord siden den anden verdenskrig, borgerkrigen i Jugoslavien. Alle disse forhold kunne sagtens give en samfundsbevidst kunstner som Paul McCartney grund til bekymring og få ham til at opfatte sin samtid som ”the darkness that surrounds us” – uden at jeg dermed vil hævde, at det er sådan, det forholder sig.

Men det vigtige i denne sammenhæng er ikke dokumentationen af, men påpegningen af muligheden for, at det kunne forholde sig på den måde. Paul McCartney ville formentlig selv frabede sig at blive udsat for alt for håndfaste fortolkninger, og det er heller ikke hensigten her. Men der er på den anden side nok ingen tvivl om, at han ikke ville have noget imod at se sit håb om udfrielse af mørket fortolket i en almenmenneskelig kontekst. En sådan læsning af sangteksten ligger da også rimeligt tæt på sangskriverens egne ord om sangen i bogen ”The lyrics: 1956 to the present” (2021), hvori McCartney kommenterer et udvalg af sine sange.

Hvis man altså accepterer at høre ”Hope of deliverance” som en sang med både et mikroperspektiv og et makroperspektiv i tekstens udsagn – en sang, som med Georg Brandes ord ”ser det største i det mindste” – giver det også mening at høre sangen som et værk, der på flere måder rækker ud over sin tid. Når man i dag lytter til linjerne om håb om udfrielse fra det mørke, der omgiver os, er det svært at undgå at komme til at tænke på en anden politisk virkelighed end Englands situation i 1992, nemlig på den russisk-ukrainske krig, der nu hærger Ukraine på andet år.

Både for os udenforstående og især for ukrainerne selv er der al mulig grund til at håbe på og tro på en udfrielse fra landets ulykkelige politiske situation, og til det formål kan Paul McCartneys 30 år gamle sang yde et forsvindende lille, men måske ikke helt ligegyldigt bidrag? Det skader i hvert fald ikke at lægge ører til sangen.

Musikken
Teksten i ”Hope of deliverance” kan måske give lytteren trøst i mørke tider, selv om den ikke tilbyder nogle løsninger. Men når sangen forekommer mere håbefuld og mere løfterig, end den måske noget ukonkrete sangtekst lægger op til, skyldes det i høj grad Paul McCartneys arbejde med struktur og melodi i forbindelse med sangen. Bl.a. virker de mange gentagelser i sangteksten forstærkende på sangens budskab om håb og tro, og det gælder lige fra førstelinjens ”I will always be hoping, hoping” til omkvædets gentagelse af sætningen ”I don´t know” i linje 1 og 2. Gentagelse fremmer forståelsen, siges det, og det gælder også i dette tilfælde.

I kraft af gentagelsen af jeg-personens usikkerhed i forhold til fremtiden, ”I don´t know”, virker det så meget desto stærkere, når omkvædet når frem til ordet ”hope”, der ikke bare indgår som led i en sætning, men nærmest råbes ud og får lov til at stå helt alene i udtrykket ”HOPE – of deliverance”. Håbet stikker såvel sprogligt som melodimæssigt ud fra resten af teksten og antager dermed nærmest karakter af en besværgelse: her er for alvor tale om en sang om håb, og accentueringen af ordet kan dårligt undgå at lade stemningen af håb og fremtidstro forplante sig til lytteren.

Ud over gentagelserne og den vers-strukturelle fokusering på ordet ”hope” er der endnu en omstændighed, der medvirker til at give sangens håbefulde budskab dets styrke og gennemslagskraft: efter 3. vers byder melodien på en stejlt opadgående toneskala, som løfter sangens iboende udtryk og sender den på en musikalsk himmelflugt, der passer som hånd i handske til tekstens opmuntrende budskab. En fin lille detalje, som er med til at gøre ”Hope of deliverance” til en sang til tiden, som samtidig rækker ud over sin egen tid.